
Grandorf Adult — Lam & Kalkun
Tørfoder med 65 % kød fra lam og kalkun samt kun én kornsort. Målrettet voksne hunde med sensitiv mave eller allergitendens.
Hundefoder findes som tørfoder, vådfoder og råfoder. Vælg et fuldfoder med en navngiven kødkilde, der passer til hundens alder og størrelse, og justér mængden efter hundens huld.

Grandorf Adult — Lam & Kalkun
Tørfoder med 65 % kød fra lam og kalkun samt kun én kornsort. Målrettet voksne hunde med sensitiv mave eller allergitendens.

Foder med kalkun som eneste kødkilde, ofte brugt som udgangspunkt når man skal indkredse en reaktion. Indeholder ris og havre.

Svensk frostfoder i 10 kg kasse med neutral opskrift uden vildtkød — brugbart, hvis hunden skal blive ved kendte proteiner.

Kornfrit tørfoder med lam øverst på listen. Rettet mod mellemstore og store voksne hunde med følsom mave.

Færdigblandet BARF med kød, ben og indmad afstemt på forhånd — så du ikke selv skal holde styr på forholdene mellem delene.

Vådfoder som paté med lam som primær kødkilde. Er sammensat som komplet måltid og kan derfor serveres alene.

Råfoder i 500 g pølse, der tøs op i én omgang. En overkommelig måde at afprøve rå fodring på uden at fylde fryseren.

Paté i pose med kalkun og bøffel samt rosenblade, 300 g. Doseringen afhænger af hundens vægt.

Vådfoder med vildt i 400 g dåse fra Wildes Lands Classic-linje, sammensat til voksne hunde.

Vådfoder i 400 g dåse med 60 % kylling og kalkun samt grøntsager, frugt og bær.

Økologisk vådfoder med oksekød som eneste proteinkilde, 62 % kød og indmad. Kornfrit og uden tilsat sukker.

Storpose på 10 kg med én proteinkilde. Kiloprisen er lavere, men posen skal bruges op inden for et par måneder efter åbning.
Godt hundefoder, eller hundemad som mange kalder det, er et fuldfoder, der passer til hundens alder, størrelse og aktivitetsniveau, og som hunden trives på over tid. Vælg først fodertype ud fra din hverdag: tørfoder, vådfoder eller råfoder. Tjek derefter deklarationen for en navngiven kødkilde og ordet “fuldfoder”, og brug producentens fodervejledning som udgangspunkt, som du justerer efter hundens huld. Fast afføring, en blank pels, stabil vægt og jævn energi er de bedste tegn på, at du har valgt rigtigt.
Start med fodertypen. Mærket kommer bagefter. Har du fryseplads og fast rutine, er råfoder realistisk. Bor du småt, rejser meget eller har flere hunde, vinder tørfoder på ren praktik.
Et foder, der er lidt mindre ambitiøst, men som du faktisk kan holde til i årevis, er bedre end et koncept, du opgiver efter to måneder. Start der, og lad så hundens mave, pels og energi justere kursen. Giv et nyt foder mindst et par måneder, før du dømmer det: afføring og energi viser sig hurtigt, men pels og hud ændrer sig langsomt.
Tørfoder er nemmest at have med at gøre. Det kan stå i skabet, doseres præcist på en vægt, og kiloprisen er typisk lavest, især i de store poser. Til gengæld indeholder det kun lidt vand, så hunden skal have adgang til frisk drikkevand hele dagen.
Vådfoder dufter mere og frister kræsne hunde. Det består for en stor del af vand og er derfor en let måde at få væske ind i en hund, der drikker for lidt. Mange bruger vådfoder til hunde som topping oven på tørfoderet i stedet for som hele måltidet, fordi det holder udgiften nede. Blander du, skal vådfoderet trækkes fra tørfoderrationen, så hunden ikke får dobbelt op: giver du fx halvdelen af dagsrationen af hver slags ifølge de to fodervejledninger, rammer du det samlede behov. Skal vådfoderet være hele måltidet, så tjek, at der står fuldfoder på pakken, for en del vådfoder er tilskudsfoder. En åbnet dåse eller bakke skal tildækkes, stå i køleskabet og bruges inden for få dage.
Råfoder er frosset, råt kød, ben og indmad. Det kræver fryser og planlægning, men færdigblandede produkter fjerner det meste af regnearbejdet, fordi forholdet mellem kød, ben og indmad allerede er sat. Ikke alt råfoder er komplet: rene kødprodukter og enkeltingredienser er tilskudsfoder, så se efter “fuldfoder” på pakken, hvis det skal udgøre hele kosten.
Råt kød kan indeholde bakterier som salmonella, der kan smitte både hund og mennesker. Tø foderet op i køleskabet, hold redskaber adskilt fra dine egne, vask madskålen jævnligt, og vask hænder, når du har rørt ved foderet. Vil du læse mere om barf hundefoder, ligger det samlet under råfoder til hunde (BARF), hvor blandt andet norske VOM og finske MUSH hører hjemme.

Forsiden af posen er marketing. Bagsiden er det, du skal handle på. Fem ting fortæller det meste:
Hundefoder med højt kødindhold skriver ofte en stor procent på forsiden. Tjek på bagsiden, om tallet gælder frisk kød, tørret kød eller kødmel. Frisk kød består mest af vand, som fordamper, når foderet bliver til piller, så den færdige pille indeholder mindre kød, end tallet antyder. Nogle producenter regner procenten ud før tilberedning, og så kan summen komme over 100 %. Proteinprocenten under analytiske bestanddele skelner heller ikke mellem kød og planter. Står ærteprotein eller kartoffelprotein højt på listen, kommer en del af proteinet derfra.
Læs også hele listen, hvis hunden skal undgå en bestemt kødtype. Et hundefoder med and på forsiden kan godt have kylling som en af de første ingredienser. Vil du have foder uden kunstige tilsætningsstoffer, så se under tilsætningsstoffer: vitaminer og mineraler hører til i et fuldfoder, mens farvestoffer ikke gør noget for hunden. Fedtet kan holdes friskt med naturlige antioxidanter som E-vitamin (tocopheroler).
Fodervejledningen på posen er udgangspunktet, men den er beregnet på en gennemsnitshund. Behovet svinger med alder, aktivitetsniveau og foderets energitæthed, så to hunde med samme vægt kan have brug for ret forskellige mængder. Vej maden på en køkkenvægt i stedet for at måle i kopper, for en kop kan nemt variere fra dag til dag.
Kigger du på kropsformen frem for vægten, rammer du plet oftere: du skal kunne mærke ribbenene uden at se dem, og hunden skal have talje set oppefra. Kan du ikke mærke ribbenene, skal mængden ned. Justér op og ned med 10 procent ad gangen, og giv det et par uger, før du dømmer. Husk, at godbidder og tyggeben også tæller med i dagens energi.
En hvalp vokser og skal have et foder med højere energi og et afstemt kalk-fosforforhold. Det gælder særligt store racer, hvor for hurtig vækst belaster leddene, og her bør du vælge et hvalpefoder beregnet til store racer og undgå at give ekstra kalk ved siden af. En voksen hund i normalt aktivitetsniveau skal først og fremmest holde vægten. Ældre hunde bruger ofte mindre energi, men har stadig brug for ordentligt protein for at bevare muskelmassen, og et seniorfoder kan være en god løsning, hvis hunden begynder at tage på.
Små racer er typisk udvoksede omkring et års alder, mens store racer kan være op til to år om det. Derefter er et almindeligt voksenfoder det naturlige valg til voksne hunde, med mængden tilpasset hundens aktivitet.
Mange søger efter kornfrit hundefoder, fordi de tror, korn er den typiske synder. Fødevareallergi er dog forholdsvis sjælden: i opgørelser over hunde i dyrlægeregi drejer det sig om 1-2 %. De hyppigst rapporterede fødevareallergener hos hunde er oksekød, mælkeprodukter, kylling, hvede og lam. Hvede er altså med, men de fleste er animalske proteiner, og kornfrit er derfor ikke automatisk allergivenligt.
Korn er ikke et problem for de fleste hunde, og et kornfrit foder kan sagtens indeholde store mængder kartoffel, ærter eller linser i stedet. Vælg efter kødindhold og antal proteinkilder frem for efter mærkatet på forsiden.
Reagerer hunden med kløe, gentagne ørebetændelser eller tynd mave, så få en dyrlæge til at se på den, før du bruger et halvt år på at prøve poser af. Kløe kan lige så godt skyldes lopper, mider eller pollen som hundemaden.
Mistænker dyrlægen foderet, er næste skridt typisk en eliminationsdiæt. Hunden får i en længere periode kun ét foder med en proteinkilde, den ikke har spist før, eller et særligt diætfoder fra dyrlægen, og intet andet: heller ikke godbidder, tyggeben eller rester fra bordet. Bliver symptomerne bedre, giver man bagefter det gamle foder igen for at se, om de vender tilbage. Et allergivenligt hundefoder med én kødkilde kan være et fornuftigt valg til en sart hund, men en almindelig pose er ikke det samme som en planlagt eliminationsdiæt.
Ligegyldigt hvilken type foder du går over til, bør overgangen ske gradvist over 7-10 dage. Tilsæt en smule mere af det nye foder for hver dag, der går, indtil det gamle helt er udfaset. Skifter du i stedet fra den ene dag til den anden, kan det nemt give løs mave, og så bliver det nye foder beskyldt, selvom det var den hurtige overgang, der skabte problemet.
Har hunden i forvejen en følsom mave, kan det hjælpe at forlænge overgangen til to uger og holde godbidder og tyggeben på et minimum imens. Så ved du, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Det samme gælder, når du begynder at blande tørfoder og vådfoder.
Køb den mindste pose, når hunden skal prøve noget nyt. Der er ingen grund til at stå med en stor sæk af et foder, hunden viser sig ikke at tåle eller ikke gider spise.
Kiloprisen er som regel lavere i det store format, og det er hele grunden til, at storposer er interessante. Besparelsen gælder dog kun, hvis foderet stadig er godt, når du når bunden. Ender den sidste del af posen i skraldespanden, fordi hunden ikke vil have den, er gevinsten væk.
Regn derfor ud, hvor længe posen holder: tag dagsrationen i gram fra fodervejledningen, gang med 30, og du har månedsforbruget. En stor hund tømmer hurtigt en stor sæk, og her giver det største format sig selv, hvis du har plads til det. En lille hund kan derimod stå med den samme pose i måneder, og så er den mellemstore pose ofte det bedste køb, selv om kiloprisen ser højere ud på hylden.
En uåbnet pose holder til datoen på emballagen, men når posen er åbnet, får ilten fat i fedtstofferne, og de begynder at oxidere. Mange producenter og fagkilder anbefaler at bruge en åbnet pose tørfoder inden for omkring fire til seks uger. Derefter ændrer duft og smag sig, og kræsne hunde opdager det længe før os. Det er en almindelig og overset forklaring på, at en hund pludselig ikke gider sit foder. Lugter foderet harskt eller muggent, eller er det blevet fugtigt, så smid det ud.
Varme og fugt nedbryder også næringsstofferne hurtigere, så fedtrige opskrifter og poser, der står varmt, taber kvalitet hurtigst.
Hæld ikke foderet løst ned i en plastspand. Fedtrester på indersiden af en spand, der sjældent bliver vasket, harskner og smitter af på næste portion. Sæt i stedet hele posen ned i spanden, og rul den ned om indholdet, efterhånden som den tømmes. Så bruger du spanden til det, den er god til: at holde mus, fugt og nysgerrige snuder ude. Posen har også den fordel, at batchnummer og holdbarhedsdato er lige ved hånden, hvis et foder bliver kaldt tilbage. Hælder du alligevel foderet direkte i en beholder, så vask og tør den grundigt mellem hver pose.
Det kan lade sig gøre at fryse tørfoder i tætsluttende poser, men kondens er faldgruben, når det tøs op igen, og fugt i tørfoder giver risiko for mug. For de fleste er det enklere at købe en pose i den rigtige størrelse.
Køber du store mængder barf hundefoder, er det pladsen, der bliver udfordringen. Portionerne er frosne og kan derfor holde længe, men en stor kasse fylder mere i fryseren, end mange regner med. Tag mål af fryseren, før du bestiller, ikke bagefter. Er du ny med råfoder, så start med en lille portion, inden du binder plads og penge i en stor levering.
Køber du hundefoder online, slipper du for at bære tunge sække hjem. Bestil dog i god tid, før posen er tom. Ellers ender du med at købe noget andet i en fart, og så får hunden et pludseligt foderskift. Læs deklarationen i produktbeskrivelsen frem for kun at se på billedet, for opskrifter bliver ændret. Frost råfoder skal i fryseren, så snart det er leveret, så sørg for, at nogen kan tage imod det. Bruger du en fast genbestilling, skal intervallet passe til månedsforbruget, så der ikke hober sig åbnede poser op.
Sortimentet i danske butikker spænder fra kødrige tørfoder som Acana, Orijen og Essential Foods over europæiske mærker som Belcando, Carnilove, Grandorf og Wolfsblut til frysetørret foder og råfoder. Der er ikke ét mærke, der passer til alle hunde, og det dyreste foder pr. kilo er ikke nødvendigvis det dyreste pr. dag, hvis det er energitæt.
Sammenlign i stedet opskrifter, kødindhold, antal proteinkilder og posestørrelser inden for det mærke, du overvejer. Skal du købe stort, så tjek, at den store pose er samme opskrift som den lille, for ikke alle varianter fås i storformat. Mærket afgør sjældent alene, om foderet passer til din hund: kig på deklarationen og på, hvordan hunden har det på foderet, og skift altid langsomt.
Søger du efter hundefoder bedst i test, så husk, at vi ikke selv tester foder. Ingen test kan vise, hvordan netop din hund trives. Sammenlign selv: fuldfoder eller ej, navngiven kødkilde, antal proteinkilder og pris pr. dag. Det gælder også dansk hundefoder, hvor opskriften siger mere end produktionslandet.
doggies.dk er en affiliate-side. Klikker du videre og køber, får vi en lille kommission fra butikken — prisen er den samme for dig. Rækkefølgen er vores egen redaktionelle vurdering, ikke et spørgsmål om hvem der betaler os mest. Priserne kommer fra forhandlerens produktfeed og kan nå at ændre sig — derfor skriver vi "se pris i butik".