Råfoder til hunde (BARF)

Barf hundefoder kort fortalt

Barf hundefoder er råt foder: muskelkød, rå ben, indmad og ofte lidt grønt, som regel solgt frosset i blokke, pølser eller kødboller, som du tør op og serverer uden at tilberede dem. Er du ny, så vælg en blanding mærket fuldfoder. Så er forholdet mellem kød, ben og indmad afstemt på forhånd, og du skal kun afveje portionen. Det kræver til gengæld plads i fryseren, faste vaner med optøning og god køkkenhygiejne.

Forkortelsen BARF bruges både om “bones and raw food” og “biologically appropriate raw food”. Idéen er den samme: hunden skal have det, en hel byttedyrkrop indeholder. Ordene flyder sammen i danske hundegrupper, hvor barf hundefoder, barf foder, frostfoder og råfoder bruges om det samme. Der ligger ingen beskyttet standard bag betegnelsen, så det er deklarationen på pakken og ikke ordet BARF, der fortæller dig, hvad du reelt køber.

Råt kød til hunde er ikke det samme som barf hundemad. Hakket oksekød fra supermarkedet er kun muskelkød. Det mangler calcium fra ben og de vitaminer, der sidder i indmaden. Barf-fodring handler om helheden, altså forholdet mellem kød, ben og indmad over tid. Almindeligt kød til mennesker kan fint bruges som tilskud eller godbid, så længe det er uden salt, krydderier og marinade. Som eneste kost giver det en skæv ration, og derfor er færdigblandet barf foder til hunde det nemmeste sted at starte.

Fuldfoder eller tilskudsfoder: læs deklarationen

Færdigblandet barf findes i to slags, og forskellen bestemmer, hvordan du skal fodre. Står der fuldfoder, er produktet sammensat, så det kan stå alene som hundens daglige kost. Står der tilskudsfoder (nogle steder også kaldt komplement- eller supplementfoder), er det typisk råvarer som rent kød, ren indmad eller kødben, som du selv skal bygge et komplet måltid op omkring.

Begynd med fuldfoder, og vent med at bruge råvarer, til du har lært at vurdere hundens afføring, vægt og huld. Blandt produkterne ovenfor er både MUSH og VOM eksempler på mærker med færdige fuldfoderblandinger. Råvarerne fra de samme producenter er tit tilskudsfoder, så tjek mærkningen på hver enkelt pakke og ikke kun mærket.

Regnestykket bag en portion råt foder

Mange blandinger tager udgangspunkt i den klassiske 80/10/10-model: cirka fire femtedele muskelkød, en tiendedel rå ben og en tiendedel indmad, hvoraf omtrent halvdelen er lever. Modellen alene garanterer dog ikke, at hunden får alle de vitaminer og mineraler, den har brug for. Derfor tilsætter producenterne af fuldfoder typisk grønt, fiskeolie og en vitamin- og mineralblanding.

Det er her, hjemmeblandet barf oftest skrider, og undersøgelser af hjemmelavede råfoderrationer har gentagne gange fundet ubalancer i blandt andet mineraler. For lidt ben giver for lidt calcium og ofte løs mave. For meget ben giver hård, lys og smuldrende afføring og kan føre til forstoppelse. Får hunden for meget lever over længere tid, kan det give et skadeligt overskud af A-vitamin. Vil du blande selv, så gør det efter en beregnet foderplan og tal med din dyrlæge, især hvis hunden er ung, gammel eller har en kendt sygdom.

Giv heller ikke ekstra tilskud oveni et fuldfoder bare for en sikkerheds skyld. Fiskeolie og vitaminer er ofte allerede med, så læs deklarationen, før du supplerer med lakseolie eller andre kosttilskud til hund.

Hvor meget barf skal hunden have?

Tommelfingerreglen for en voksen hund er 2-3 % af kropsvægten om dagen, altså 600-900 gram til en hund på 30 kilo. Den præcise mængde afhænger af alder, aktivitetsniveau, stofskifte og blandingens fedtindhold. Små hunde ligger ofte i den høje ende af skalaen målt i procent, og rolige eller kastrerede hunde ofte i den lave. Producentens anbefaling på pakken er et bedre startpunkt end en generel regel.

Brug tallet til at komme i gang, og juster derefter. Vej hunden hver anden uge i begyndelsen, og mærk efter ribbenene: de skal kunne føles uden at stikke ud. Afføringen er den hurtigste melding om blandingen. Er den løs, er der ofte for lidt ben eller for meget fedt og indmad. Er den hvid og smuldrende, er der for meget ben.

Sådan vælger du den rigtige blanding

• Starterblandinger: Nogle producenter har milde opskrifter til hunde, der skal vænnes til råfoder. Det er et fornuftigt første skridt, hvis hunden har sart mave.
• Kendte proteiner: En neutral blanding med okse, kylling eller gris er et godt udgangspunkt for de fleste hunde.
• Nye proteinkilder: Vildt som rensdyr, hjort og elg er proteiner, de færreste hunde har fået før. Det kan være relevant ved mistanke om foderallergi, men en egentlig eliminationsdiæt bør planlægges med dyrlægen. Læs mere under allergivenligt hundefoder.
• Pakningsstørrelse: Pølser og små pakker er nemme at afprøve og tø op i én omgang. Store kasser fylder mere i fryseren, men giver færre indkøb.
• Frysetørret råfoder: Det kan stå i skabet og er praktisk på ferie eller som backup. Frysetørring er ikke en varmebehandling, så foderet er stadig råt og skal håndteres med samme hygiejne som frostfoder.

Barf i blokke, pølser eller kødboller

Barf i blokke passer bedst til mellemstore og store hunde, der spiser en hel blok på et til to døgn. En lille hund når ofte ikke at spise blokken, før den har stået for længe i køleskabet, og optøet foder må ikke fryses ned igen. Til små hunde er kødboller, små pølser eller blokke med forinddelte sektioner mere praktiske, fordi du kun tager det op, du skal bruge.

Sådan får råfoder plads i køkkenet

Råfoder ændrer mere ved din hverdag end ved hundens. Du skifter fra en pose i skabet til fryser, køleskab og faste optøningsvaner. Mange butikker sender kun frostvarer på bestemte dage, så planlæg indkøbene, før fryseren er tom.

• Plads i fryseren til mindst to-tre ugers forbrug, så du ikke skal handle hele tiden
• En bakke eller lukket boks nederst i køleskabet, hvor foderet kan tø op uden at dryppe på andre madvarer
• Dagsportioner i poser eller bøtter, så du slipper for at hakke i en frossen blok
• Køletaske til hjemturen fra butikken og til weekender væk hjemmefra
• En køkkenvægt, fordi øjemål sjældent rammer en stabil dagsration
• Separate hundeskåle, gerne i rustfrit stål, og et skærebræt, der tåler opvask ved høj temperatur

Hygiejne og bakterier

Råt kød kan indeholde bakterier som salmonella, campylobacter, listeria og E. coli, og det gælder også råt hundefoder. Fødevarestyrelsen har tidligere tilbagekaldt råt hundefoder efter fund af salmonella. Hunde kan blive syge af det, men de kan også bære bakterierne og udskille dem i afføringen uden selv at have symptomer. Derfor ligger en stor del af risikoen hos menneskene i husstanden.

Behandl råt kød til hunden som råt kød til mennesker: vask hænder efter håndtering, vask skålen efter hvert måltid, og lad ikke portionen stå fremme i timevis. Saml afføring op med det samme, og lad ikke hunden slikke ansigter lige efter måltidet. Har du småbørn, der kravler på gulvet, så tør gulvet af omkring ædepladsen efter fodring.

Optøning og servering

Optø foderet i køleskabet, ikke på køkkenbordet eller i mikrobølgeovnen. Følg producentens anvisning for, hvor længe optøet foder kan holde sig i køleskabet, og frys det ikke ned igen. Det er fint, at portionen står fremme i ti minutter og når stuetemperatur, men den skal ikke koges eller steges. Tilberedte ben bliver hårde og kan splintre. Vil du forstærke duften for en kræsen hund, kan du røre lidt lunkent vand i.

Rå ben må gerne knase, kogte ben aldrig

Ben i råfoder er typisk hakket med i blandingen, og det er den sikreste form. Vil du give hele ben ved siden af, skal de være rå og så store, at hunden ikke kan sluge dem hele. Hold altid opsyn, mens hunden gnaver. Kogte ben splintrer og hører ikke hjemme i nogen hundeskål, heller ikke hos hunde, der ellers får tørfoder eller vådfoder.

Hunde, der sluger frem for at tygge, og hunde med skrøbelige tænder klarer sig bedre med de hakkede blandinger. Meget hårde ben som marvben kan knække tænder. Er formålet mest tandpleje og beskæftigelse, kan et af de tørrede tyggeben og kødben være et roligere valg.

Overgangen og kombination med tørfoder

Råfoder og tørfoder kan godt indgå i samme kost. Påstanden om, at de to fodertyper fordøjes så forskelligt, at en blanding giver mavebesvær, er ikke veldokumenteret. Mange fodrer råt om morgenen og tørt om aftenen eller bruger råfoder som topping i hverdagen.

Ser du betegnelsen barf tørfoder, så læs efter, om foderet er varmebehandlet. Ofte er det tørfoder med højt kødindhold, som er inspireret af barf, men ikke råt. Står der frysetørret, er foderet derimod stadig råt. Det samme gælder barf snacks til hund: nogle er frysetørret råt kød, andre er lufttørret eller varmebehandlet. Regn snacks med i dagsrationen. Vil du have tørrede alternativer, finder du dem under naturlige tørrede godbidder.

Det, du skal holde øje med, er den samlede mængde. Giver du råfoder oveni en fuld portion tørfoder, tager hunden på. Skær tørfoderet tilsvarende ned, og hold øje med taljen frem for skålen. Skal hunden over på fuld råfoderkost, så brug omkring en uge på overgangen, hvor du gradvist øger andelen af råfoder. Lad imens alt andet være uændret, også kosttilskud, så du kan se, hvad der påvirker maven.

Hvalpe, syge hunde og andre situationer, hvor du skal være varsom

Hvalpe

Hvalpe kan få råfoder, men margenen er mindre. Forholdet mellem calcium og fosfor har stor betydning for knogleudviklingen, særligt hos store racer, og fejl i en hjemmeblandet ration kan få varige følger. Vælg et barf hvalpefoder, altså en færdigblanding, der udtrykkeligt er mærket som fuldfoder til hvalpe, og læs mere om behovene under hvalpefoder. Er du i tvivl, så få foderplanen set igennem af din dyrlæge.

Hunde med sygdomme

Har hunden problemer med nyrer, lever eller bugspytkirtel, skal foderets indhold af protein, fosfor og fedt ofte styres tæt, og mange råfoderblandinger er relativt fedtrige. Tal med dyrlægen, før du skifter. Det gælder også hunde i medicinsk behandling, der svækker immunforsvaret.

Husstanden

Bor der små børn, gravide, ældre eller immunsvækkede personer i hjemmet, bør du tale med både læge og dyrlæge, før du begynder, fordi bakterier fra råt kød kan smitte videre via hundens afføring, spyt og pels.

Når råfoder ikke er det rigtige valg

Råfoder er ikke en forudsætning for en sund hund, og der er ikke entydig forskning, der placerer det over et velsammensat fuldfoder af tørfoder eller vådfoder. Mange ejere oplever fastere og mindre afføring, mindre lugt og blank pels, og det kan være en god grund til at prøve. En dårligt sammensat råfoderkost kan dog give flere ernæringsproblemer end et almindeligt fuldfoder.

Spørger du, om barf er godt for hunde, afhænger svaret af to ting: sammensætningen og din hverdag. Råfoder til hunde fungerer godt, når blandingen er et fuldfoder, mængden passer til huldet, og hygiejnen er i orden. Mangler et af de tre, vil et almindeligt fuldfoder ofte være det tryggere valg. Barf til hunde er en fodringsform med fordele og ulemper, ikke en sundhedsgaranti.

Hverdagen sætter også grænser. Har du ikke plads i fryseren, eller rejser du meget, bliver logistikken hurtigt en belastning. Frysetørret råfoder kan dække en kortere tur, og ellers er en pose almindeligt fuldfoder en praktisk nødplan. Du finder alternativerne samlet under hundefoder.