Senior hundefoder

Hvad senior hundefoder gør anderledes end almindeligt tørfoder

Senior hundefoder er lavet til en ældre hund, der forbrænder færre kalorier, men som stadig skal holde muskler og immunforsvar ved lige. Typisk har det lidt lavere energiindhold pr. gram end voksenfoder og protein af god kvalitet, der er let at fordøje. Ofte er der også tilsat omega-3, glucosamin eller chondroitin til leddene. Skiftet giver mening, når hunden bliver mindre aktiv, lettere tager på eller får svært ved at tygge. Det afhænger ikke af en bestemt fødselsdag.

Nogle serier bruger også mindre eller blødere kibler, fordi tænderne slides med alderen. Producenterne justerer altså typisk på tre ting: energi, fordøjelighed og konsistens. Resten ligner et godt voksenfoder til hund ret meget. Voksenfoderet er beregnet til hunden i de aktive år, hvor energibehovet er højere.

“Senior” er ikke en fast standard

Der findes ingen særskilt officiel ernæringsstandard for seniorfoder. Mange seniorfodre er sammensat efter de samme næringskrav som fuldfoder til voksne hunde, og indholdet varierer meget fra mærke til mærke. Nogle er fedtfattige med færre kalorier. Andre er proteinrige og har næsten samme energiindhold som et almindeligt voksenfoder. Ordet “senior” på posen fortæller derfor ikke i sig selv, om foderet passer til netop din hund.

Kig i stedet på deklarationen. Står der fuldfoder, er foderet beregnet til at dække hundens daglige behov alene. Sammenlign energiindholdet med det foder, hunden får i dag. Tjek også, hvor højt de fremhævede ingredienser står i ingredienslisten, for ingredienserne står i rækkefølge efter mængde. Fiskeolie eller grønlæbet musling på forsiden siger ikke meget, hvis de kun findes i små mængder.

Alderen står ikke på posen, den står på hunden

Der findes ingen dato, hvor en hund officielt bliver senior. Store racer ældes tidligere og regnes ofte som seniorer fra seks til syv års alderen. Mindre racer når typisk først dertil ved ni til ti år eller senere, og en lille terrier kan sagtens være fuldt aktiv langt op i alderen. Racen giver en pejling, men hunden foran dig giver svaret.

Hvornår er en hund senior?

Som tommelfingerregel regnes en hund for senior omkring disse aldre, afhængigt af størrelsen:

• Små racer: fra omkring ni til ti år, ofte senere
• Mellemstore racer: fra omkring syv til otte år
• Store racer: fra omkring seks til syv år
• Kæmperacer: allerede fra fem til seks år

Hvornår en hund skal have seniorfoder, afhænger af to ting. Den skal have nået seniorstadiet for sin størrelse, og du skal kunne se ændringer, som foderet kan hjælpe på. Det er typisk vægtøgning, lavere aktivitet eller besvær med at tygge. Ser du ingen af delene, kan hunden sagtens blive på sit voksenfoder lidt endnu.

Kig efter mønstre frem for enkelte dårlige dage. Sover hunden længere og tungere? Er den stiv de første minutter efter hvile? Tager den lettere på af den samme mængde mad, og bliver gåturene kortere af egen drift? Når flere af de tegn holder ved i nogle måneder, er det et rimeligt tidspunkt at overveje et skifte.

Tag det gerne op ved sundhedstjekket, så dyrlægen kan vurdere, om der ligger andet bag end alderen. Stivhed efter hvile er et typisk tegn på slidgigt. Slidgigt kan lindres med behandling, så det er ikke noget, man bare skal acceptere som alderdom.

Ikke alle ældre hunde skal skifte

Er hunden slank, bevæger sig frit og trives på sit nuværende foder, er der ingen grund til at skifte alene på grund af alderen. En slank, aktiv ni-årig labrador uden skavanker har måske slet ikke brug for et andet foder. En tung og stiv schæfer med dårlige tænder kan derimod få meget ud af et blødere foder med færre kalorier og led-støtte.

Seniorfoder handler heller ikke kun om at spare på kalorierne. Hos meget gamle hunde kan appetit og vægt begynde at falde. Uforklaret vægttab, øget tørst eller ændret appetit hos en ældre hund bør altid undersøges hos dyrlægen, før du ændrer på foderet.

Protein skal ikke skæres væk, fordi hunden er blevet gammel

Mange tror stadig, at ældre hunde bør have mindre protein, men det er en myte. Faktisk forholder det sig snarere omvendt: ældre hunde mister lettere muskelmasse, og det er netop musklerne, der giver stabilitet til slidte led. Det, der med fordel kan justeres, er proteinets kvalitet og fordøjelighed. Mængden behøver ikke nødvendigvis at blive mindre. Bliver hunden tydeligt tyndere over ryg, hofter og lår, selv om vægten står stille, kan det være et tegn på muskeltab, som du bør nævne for dyrlægen.

Har din hund en nyre- eller leversygdom, er det en anden sag. Her kan en særlig diæt fra dyrlægen være nødvendig, og foderet skal lægges i samarbejde med dyrlægen. Men for en rask ældre hund er velfordøjeligt kød stadig fundamentet i skålen.

Hundefoder til nyrepleje, ofte kaldet nyrediæt, er dyrlægefoder. Det har typisk begrænset fosfor og en tilpasset mængde protein og findes både som tørfoder og som vådfoder på dåse. Foderet er sammensat til hunde med nedsat nyrefunktion, som dyrlægen har påvist med blod- og urinprøver. Det er altså ikke et almindeligt seniorfoder. Giv det ikke til en rask hund for en sikkerheds skyld, for så risikerer den at få for lidt protein til at holde sine muskler.

Led-støtte: hvad har belæg?

Mange seniorfodre fremhæver glucosamin og chondroitin. Dokumentationen for, at de lindrer ledproblemer hos hunde, er blandet. Står mængden ikke på deklarationen, kan du heller ikke vurdere, om der er nok til at gøre en forskel. Omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA fra fisk har bedre belæg som støtte ved slidgigt. Se derfor efter fiskeolie eller fisk højt i ingredienslisten.

Vil du supplere foderet, kan du se på lakseolie og fiskeolie til hund. Indfør kun ét nyt tilskud ad gangen, så du kan se, hvad der virker. Et tilskud erstatter ikke smertebehandling. Halter hunden, eller har den tydeligt ondt, skal den undersøges.

Slidte tænder ændrer, hvad hunden kan tygge

Mange gamle hunde har tandsten, manglende kindtænder eller ømt tandkød. Det ses ofte på spisningen længe før ejeren tænker på tænderne. Hunden tygger kun i den ene side, taber kibler ved siden af skålen eller sluger dem hele.

Her hjælper det at gøre måltidet lettere at spise: mindre kibler, lidt lunkent vand over foderet nogle minutter før servering eller et helt eller delvist skift til vådfoder til hunde. Vådfoder er nemt at tygge og giver hunden mere væske, hvilket er en fordel for en ældre hund, der drikker lidt. Du kan også blande lidt vådfoder i tørfoderet i stedet for at skifte helt. Vådfoder har færre kalorier pr. gram end tørfoder, så justér mængderne efter fodringsvejledningen, når du kombinerer de to.

Blødt foder løser dog ikke selve tandproblemet. Det skal dyrlægen se på, og du kan læse om den daglige tandpleje til hund, der kan forebygge, at det bliver værre.

Leder du efter det bedste hundefoder til ældre hunde med dårlige tænder, så se på konsistensen frem for teksten på posen. Vådfoder eller tørfoder, der er blødt op i lunkent vand, til det kan moses med en gaffel, er lettest for en hund med ømme eller manglende tænder. Foderet skal stadig være mærket fuldfoder. Har du en lille hund, så vælg små kibler. Små racer får ofte tandproblemer tidligt, og store kibler bliver hurtigt slugt hele eller ladt ligge.

Vægten er en af de vigtigste ting, du selv kan styre

Få ting betyder så meget for en ældre hunds bevægelighed som vægten. Hvert ekstra kilo belaster hofter og knæ ved hvert skridt. Fordi aktiviteten falder gradvist, sniger kiloene sig ofte på, uden at nogen lægger mærke til det. Et langvarigt forsøg med labradorer viste, at de hunde, der blev holdt slanke, levede længere og fik slidgigt senere end hunde, der fik mere mad.

• Vej foderet af med en køkkenvægt i stedet for at måle med et krus eller på øjemål.
• Mærk efter ribbenene en gang om ugen. De skal kunne mærkes under et tyndt lag, uden at du skal trykke.
• Kig på hunden ovenfra: der skal være en synlig talje bag ribbenene.
• Træk godbidder fra dagsrationen, især hvis du bruger dem til træning eller til at give medicin.
• Skriv vægten ned hver måned, så du opdager en langsom stigning i tide og ikke først hører om den hos dyrlægen.
• Justér med cirka 10 procent ad gangen, og vent tre til fire uger, før du ændrer igen.

Sådan skifter du, uden at maven protesterer

Mange ældre hunde reagerer på pludselige foderskift med løs mave eller dårlig appetit. Brug syv til ti dage, hvor du blander stigende mængder af det nye foder i det gamle. Start med en fjerdedel nyt foder, og øg andelen hver anden eller tredje dag. Går det trægt, kan du sagtens strække skiftet over to uger.

Hold øje med afføringen undervejs. Den viser bedst, om overgangen går for hurtigt. Efter cirka en måned kan du vurdere resultatet ud fra vægt, energi, pels og lugt. Bliver maven ved med at være urolig, eller spiser hunden dårligt i flere dage, så kontakt dyrlægen i stedet for at prøve det ene foder efter det andet.

Hvad gør et senior hundefoder til det rigtige for netop din hund?

Der findes ikke ét senior hundefoder, der passer til alle. Tag udgangspunkt i fire ting: hundens huld, dens bevægelighed, tændernes tilstand og om maven fungerer stabilt.

• Tager hunden let på: vælg et foder med lavere energiindhold, og vej rationen af.
• Er hunden stiv eller har slidgigt: se efter omega-3 fra fisk, og hold vægten nede.
• Har hunden dårlige tænder: vælg små eller bløde kibler, udblød foderet eller brug vådfoder.
• Er hunden tynd eller kræsen: et foder med flere kalorier og god smag kan være bedre end et klassisk “light” seniorfoder, men få årsagen undersøgt.

Vælg et foder ud fra de udfordringer, du faktisk ser hos din hund, og ikke ud fra det, der står på posen. Vil du sammenligne bredere, finder du hele udvalget under hundefoder.

Søger du efter det bedste senior hundefoder eller en vinder i en test, så skal du vide, at vi ikke selv tester foder. Sammenlign i stedet energiindholdet pr. 100 gram, om der står fuldfoder, hvor højt kød og fisk står i ingredienslisten, og om kiblerne passer til hundens mund og tænder. Senior hundemad fås både som tørfoder og vådfoder, og de to kan fint kombineres. Det bedste foder til ældre hunde er det, din hund holder en stabil vægt på, spiser gerne og får fast afføring af.

Hverdagen omkring skålen tæller også

En gammel hund spiser bedre, når den står godt. Et skridsikkert underlag under skålen gør en mærkbar forskel for en hund med stive ben, og nogle ældre hunde har det lettere med en skål, der er hævet lidt. Har du en stor, dybbrystet hund, så spørg dyrlægen først. Forhøjede skåle er i en undersøgelse blevet sat i forbindelse med øget risiko for mavedrejning hos store racer. Del gerne dagsrationen op i to eller tre måltider, så maven ikke skal klare det hele på én gang.

Efter maden sover de fleste seniorer tungt, og et blødt leje, der aflaster kroppen, betyder mere end tidligere. En ortopædisk hundeseng med memory foam fordeler trykket på hofter og albuer. Kortere og hyppigere gåture holder leddene i gang uden at overbelaste dem.