Voksenfoder til hund

Hvad kendetegner hundemad til voksne hunde?

Hundemad til voksen hund er foder sammensat til vedligehold: Det skal dække en udvokset hunds behov for protein, fedt, vitaminer og mineraler uden det energioverskud, en hvalp i vækst har brug for. Vælg det ud fra hundens størrelse og aktivitetsniveau, dosér i gram efter den vægt, hunden bør have, og justér portionen, så du kan mærke ribbenene under et tyndt lag. Det er den type foder, hunden spiser flest år af sit liv, og derfor det valg, der betyder mest i det lange løb.

På emballagen står der som regel adult. Om du kalder det voksenfoder, mad til voksen hund eller hundemad til voksne, dækker det den samme kategori: foderet mellem hvalpetiden og alderdommen. Hvad producenten kalder serien, betyder mindre end om indholdet passer til netop din hund. Se efter, at foderet er et fuldfoder, så det kan bruges som eneste kost og ikke kun som supplement.

Udvalget af voksen hundefoder er typisk delt op efter tre ting: størrelse (små, mellemstore og store racer), aktivitet (fx light eller til aktive hunde) og særlige behov som sart mave eller kastrerede hunde. Start med størrelsen, for den styrer pillestørrelsen. Vælg derefter efter aktivitet og huld. Et hundefoder til voksne med fokus på særlige behov giver først mening, når du kender problemet. Ved sygdom bør dyrlægen være med til at vælge.

Hvornår skal hunden skifte til voksenfoder?

Skiftet hænger sammen med, hvornår hunden er udvokset, og det afhænger især af racestørrelsen. Små racer er ofte færdige med at vokse inden etårsalderen, mens store og kæmpestore racer kan fortsætte langt ind i deres andet leveår. En fast alder for alle hunde findes altså ikke. Læs mere om timingen i guiden hvor længe en hund skal have hvalpefoder, og spørg dyrlægen ved en almindelig kontrol, hvis du er i tvivl om, hvor langt din hund er.

Kan en voksen hund spise hvalpefoder?

Det skader ikke at give et par måltider, hvis posen alligevel skal tømmes. Som daglig kost passer hvalpefoder til voksen hund dårligt: Det er mere energitæt og har en anden sammensætning af fedt, protein og mineraler, fordi det er lavet til hunde i vækst. Blandt andet er indholdet af calcium og fosfor tilpasset et skelet, der stadig bygges op, og det ekstra har en udvokset hund ikke brug for. Får en voksen hund det i normale mængder gennem flere måneder, ender det typisk med, at den tager på.

Der findes undtagelser. Drægtige tæver i den sidste del af drægtigheden og diegivende tæver har et markant højere energibehov, og her bruges hvalpefoder ofte. Det samme kan gælde hunde, der skal tage på efter sygdom. Det er en aftale med dyrlægen, ikke noget du bør sætte i gang på egen hånd. Baggrunden for, hvad der adskiller de to typer, finder du på siden om hvalpefoder.

Sådan vælger du det rette voksenfoder

Størrelsen ændrer både pille og portion

De fleste mærker deler deres voksenfoder op efter racestørrelse, og det har en faglig begrundelse. Små hunde forbrænder mere energi pr. kilo kropsvægt og har små kæber, så pillerne er mindre og energiindholdet ofte højere. Store racer får omvendt tit større piller og et foder med lidt lavere energitæthed. Nogle foderserier til store hunde er tilsat stoffer, der markedsføres til leddene, men for de tunge led er det vigtigste, at hunden holder en slank vægt.

Passer pillen dårligt, ser du det hurtigt: en lille hund, der kæmper med store brikker, eller en stor hund, der sluger uden at tygge. Begge dele kan afhjælpes med en anden pillestørrelse eller en skål, der sænker tempoet.

Aktivitet og livssituation bestemmer mængden

En jagthund i sæson, en kastreret sofahund og en hund, der går to lange ture om dagen, kan have brug for vidt forskellige mængder af samme foder. Kastration sænker typisk energibehovet, så mange hunde skal have en mindre portion bagefter for at holde vægten. Til den meget aktive hund kan et foder med højere fedtindhold give energi nok uden kæmpe portioner, mens den rolige hund, der let tager på, ofte har det bedre med et foder, der er mindre energitæt.

Har hunden en følsom mave, hudproblemer eller en diagnosticeret foderallergi, er det en sag for dyrlægen, inden du begynder at skifte foder flere gange i træk. Et nyt foder løser sjældent problemet, hvis årsagen er en anden.

Foder til den aktive voksne hund

Hundefoder til aktive voksne hunde har som regel mere fedt og ofte lidt mere protein. Så kan hunden få dækket et højt energibehov uden at skulle æde meget store portioner. Det passer til jagthunde i sæson, hunde, der trænes til fx agility eller trækhundesport, og hunde med lange daglige løbeture. En hund, der går et par gode gåture om dagen, er sjældent aktiv nok til at have brug for det.

Arbejder hunden kun i perioder, kan du enten skifte gradvist mellem to fodre eller beholde det samme foder og justere mængden efter sæsonen. Giv ikke et stort måltid lige før hård træning. Fodr hellere et par timer før eller efter, og sørg for rigeligt med frisk vand.

Det skal du kigge efter på emballagen

• Fuldfoder til voksne, så foderet dækker alle behov uden tilskud.
• En navngivet kødkilde i indholdslisten. Råvarerne står efter vægt, men husk, at fersk kød indeholder meget vand, så det siger ikke alt om, hvor meget kød der er tilbage i det færdige foder.
• Energiindholdet, hvis producenten oplyser det, typisk som kcal pr. kg eller pr. 100 g. Det er den mest retvisende måde at sammenligne to fodre på.
• Råfedt i den analytiske deklaration: højere til den arbejdende hund, lavere til den rolige hund, der let tager på.
• Pillestørrelse, der passer til kæben, især hos små racer og hos hunde, der sluger maden.
• Fodervejledning i gram. En køkkenvægt er langt mere præcis end et målebæger.
• Posestørrelse i forhold til forbruget. Store sække giver mening til store hunde eller flere hunde, men foderet skal opbevares tørt og lukket og bruges, mens det er friskt.

Tørfoder, vådfoder eller begge dele

Voksenfoder fås både som tørfoder og som dåsemad, og begge typer kan være fuldfoder. Tørfoder er nemt at dosere og opbevare. Vådfoder indeholder meget vand og har derfor langt lavere energi pr. gram, så en portion fylder mere i skålen. Mange bruger det som smagsgiver til hunde, der er kræsne, eller blander de to typer.

Blander du, skal du skære ned på begge dele, så den samlede mængde svarer til hundens behov. Ellers lægger den ekstra dåse sig hurtigt på sidebenene. Tjek også, om dåsen er mærket som fuldfoder eller tilskudsfoder, for det afgør, hvor stor en del af kosten den kan udgøre.

Så meget skal en voksen hund have om dagen

Fodervejledningen på posen er et gennemsnit, ikke en facitliste. Start med anbefalingen for hundens ønskede vægt, vej portionen i gram, og vurdér efter fire til seks uger ud fra, hvad du kan mærke på ribbenene. To hunde af samme race og vægt kan sagtens have brug for markant forskellige mængder.

Godbidder, tyggeben og madrester tæller med i regnskabet. En god tommelfingerregel er, at ekstra lækkerier højst udgør omkring 10 procent af dagens energi. Træner du meget, så brug små træningsgodbidder eller tag en del af dagsrationen fra som belønning, og skær tilsvarende ned i skålen.

Hold øje med taljen, ikke tallet på posen

Den bedste kontrol af, om mængden passer, tager få sekunder. Læg håndfladerne på hundens brystkasse: Du skal kunne mærke ribbenene under et tyndt lag uden at trykke. Set ovenfra skal der være en tydelig talje bag ribbenene, og set fra siden skal bugen gå opad mod baglåret.

Kan du ikke finde ribbenene, så sænk portionen i små trin, fx omkring 10 procent ad gangen, i stedet for at halvere den. Stikker de derimod ud, går du den anden vej. Vej gerne hunden med jævne mellemrum, hjemme eller hos dyrlægen, så du fanger de langsomme ændringer, du ikke selv ser til hverdag. Taber eller tager hunden på uden en forklaring, bør dyrlægen se på den.

Måltidsrytmen i voksenlivet

To måltider om dagen er den mest almindelige rytme for voksne hunde og passer de fleste godt. Portionerne bliver mindre, og hunde med følsom mave har det ofte bedre, når maden er fordelt over morgen og aften. Ét dagligt måltid kan fungere for nogle hunde, men giver en stor portion ad gangen. Hold en fast rytme, så bliver også afføringen mere forudsigelig.

Har du en stor race med dyb brystkasse, er der ekstra grund til at fordele maden. At spise meget hurtigt og kun få ét stort måltid om dagen nævnes som mulige risikofaktorer for mavedrejning, og vild leg lige efter et stort måltid frarådes ofte. En slow feeder kan hjælpe hunde, der sluger maden. Ser du en oppustet mave, uro og forgæves forsøg på at kaste op, skal du straks kontakte en dyrlæge. Frisk vand skal stå fremme hele dagen, også for hunde, der får vådfoder eller en blanding.

Når du skifter mellem to slags voksenfoder

Selv to tørfodre i samme kategori kan have vidt forskellige råvarer og fedtindhold, så maven skal have tid. Bland det nye i det gamle over syv til ti dage, og øg andelen lidt hver dag. Går det for hurtigt, ender det ofte med løs afføring i nogle dage. Er hunden kendt for en sart mave, kan du godt bruge lidt længere tid.

Giv derefter foderet mindst tre til fire uger, før du bedømmer det. Pels og hud reagerer langsomt, og de første dages begejstring for noget nyt siger intet om, hvordan hunden trives på det på sigt.

Hvornår voksenfoder bliver til seniorfoder

Der findes ingen fast dato. Små racer kan ofte fortsætte længe på voksenfoder, mens store hunde typisk bliver ældre tidligere. Det er tegnene, der afgør timingen, ikke fødselsdagen: kortere ture, stivhed efter hvile, ændret vægt eller appetit. Nogle af tegnene kan også skyldes sygdom, så nævn dem for dyrlægen ved næste besøg. Læs om forskellene på seniorfoder til hund, når du begynder at overveje skiftet.