Tandrensende godbidder til hunde

Hvad kan tandrensende godbidder egentlig?

Tandrensende godbidder kan nedsætte mængden af ny belægning på tænderne, men kun når hunden tygger på dem et godt stykke tid. De fjerner ikke tandsten, der allerede sidder fast. De kommer heller ikke ind under tandkødskanten, hvor tandkødsbetændelse starter. Brug dem som en daglig vane oven i tandbørstning og tandtjek hos dyrlægen, ikke i stedet for. Hvis du vil have mest muligt ud af dem, skal du vælge en størrelse, en hårdhed og en form, der passer til din hunds kæbe og måde at tygge på.

Effekten varer kun, så længe vanen holdes. Holder du op, kommer belægningen igen i samme tempo som før.

Tandrensende godbidder til hunde findes som sticks, ringe, små tyggeben og tørre snacks. De er alle lavet til at give modstand, så tanden skal arbejde sig ned i materialet. Giv bidden på et fast tidspunkt hver dag. Så bliver den en vane og ikke en tilfældig belønning.

Tyggetiden gør det meste af arbejdet

Effekten kommer først og fremmest fra mekanisk slid. Når hunden tygger, presses godbiddens overflade mod tanden, og en del af den bløde belægning skrabes af, før den når at hærde. Hvor længe hunden arbejder med bidden, betyder mere end de fleste løfter på emballagen.

For det første gør en snack, hunden har slugt på ti sekunder, stort set intet for tænderne. Den har kun givet kalorier. For det andet rammer slidet tyggefladerne og tændernes sider, men ikke selve tandkødskanten, og det er netop dér, betændelsen begynder.

Ingredienserne er dog ikke helt ligegyldige. Nogle dentalprodukter indeholder stoffer, der binder kalk fra spyttet, for eksempel natriumhexametafosfat, så belægningen hærder langsommere. Vil du have mere at gå efter end producentens egne ord, kan du se efter mærket fra VOHC (Veterinary Oral Health Council). Mærket viser, at produktet har dokumenteret effekt mod ophobning af belægning, tandsten eller begge dele. Læg mærke til, hvad påstanden faktisk dækker: “mod tandsten” dækker over, at der dannes mindre ny tandsten. Den gamle forsvinder ikke.

Riller og knuder er ikke pynt

De fleste dentalsticks er formet med spiraler, X-profiler, knuder eller dybe riller. Formen tvinger tanden længere ned i materialet, så overfladen skraber mod flere sider af tanden, end en glat pind ville gøre. Jo større kontaktflade, jo mere slid mod den bløde belægning.

En glat og hård pind bliver ofte bidt over i to og slugt. Hunden får noget at lave, men tandoverfladen bliver næsten ikke rørt. Vælg et produkt, hunden skal arbejde sig igennem, frem for et, den kan knække over på tværs.

Sådan vælger du den rigtige tandrensende godbid

To hunde af samme størrelse kan behandle den samme bid helt forskelligt. Den ene arbejder roligt med kindtænderne i flere minutter, mens den anden knækker den i to og synker. Se på din egen hund i et par dage, før du køber en stor pose. Tag tid de første gange: bruger hunden under et minut, er det størrelsen eller konsistensen, der er forkert, ikke mængden. To små sticks løser ikke problemet, men én større og sejere gør.

Størrelsen skal passe til kæben, ikke kun til vægten

Producenternes størrelser bygger på hundens vægt, og det er et groft mål. En fransk bulldog og en whippet kan veje omtrent det samme og alligevel have meget forskellige kæber. Vælg efter, hvordan hunden kan få fat: godbidden skal være for stor til at forsvinde bagud i munden på én gang.

• Små racer: tynde sticks, som er seje frem for hårde, så hunden kan arbejde med dem uden at skulle knuse dem.
• Mellemstore hunde: standardstørrelsen passer som regel, men tjek tyggetiden.
• Store racer: gå en størrelse op i stedet for at give to af den lille slags.
• Kraftige tyggere: vælg tætte og seje varianter. Bløde sticks holder ikke længe nok til at gøre en forskel.
• Ældre hunde med slidte, ømme eller løse tænder: vælg noget, der giver efter. Hårde pinde kan gøre mere skade end gavn.

Hårdheden: brug neglprøven

Hårdere er ikke bedre. Brækkede tænder skyldes ofte tyggeemner, der er for hårde, og det gælder især de store kindtænder bagerst i munden. Mange dyrlæger med speciale i tænder anbefaler en enkel test: kan du lave et lille mærke i godbidden med neglen, er den som regel blød nok. Kan du ikke, er risikoen for at tanden knækker større, især hos hunde, der bider hårdt ned i stedet for at gnave.

Kig på deklarationen

Mange dentalsticks er ikke kødprodukter. Grundmassen er typisk stivelse fra majs, hvede, ris eller kartoffel, som er bundet sammen med glycerin eller gelatine. Kødet står ofte langt nede på listen og er med for smagens skyld. Det er ikke et problem i sig selv, men det er godt at vide, hvis du tror, du giver en kødsnack.

Fodrer du kornfrit resten af tiden, giver det ikke meget mening at give en hvedebaseret pind hver aften. Der findes dentalsticks på kartoffel- eller ærtebasis, og du finder flere muligheder blandt kornfri godbidder. Er hunden i gang med en eliminationskur for foderallergi, skal du kende proteinkilden i snacken. Én forkert godbid om dagen kan gøre kuren ubrugelig. Fedtindholdet svinger også meget fra produkt til produkt. Hold øje med det, hvis hunden har svært ved at holde vægten.

Hvilke godbidder er bedst for tænderne?

Leder du efter de bedste hundegodbidder for tænderne, så findes der ingen bid, der er bedst til alle hunde. Sammenlign i stedet på disse punkter:

• Tyggetid: under et minut giver næsten ingen effekt.
• Hårdhed: den skal bestå neglprøven.
• Dokumentation: VOHC-mærke eller kun producentens egne ord?
• Kalorier pr. stk.: står de på pakken, så du kan trække dem fra i foderet?

Den tandrensende hundegodbid, din hund tygger længst og roligst på uden at den er for hård, er den rigtige for netop den hund.

Hvalpe og hunde med ømme tænder

En del dentalsticks er for hårde til mælketænder og til en kæbe, der er midt i tandskiftet. Vent derfor med de klassiske dentalprodukter, til de blivende tænder er på plads, og se producentens alderskrav på pakken. Indtil da er blødere tyggeemner et bedre valg. Se tyggeben til hvalpe. Er du i tvivl om, hvor langt tandskiftet er nået, kan dyrlægen tjekke det ved et af hvalpetjekkene.

Hunde med ømme tænder eller følsom mave bør også have et blødere alternativ. Vil hunden pludselig ikke tygge på noget, den plejer at kunne lide, eller tygger den kun i den ene side, kan det være tegn på smerter i munden, og så er det tid til et tandtjek.

Hunde der sluger, skal have noget andet

Nogle hunde tygger to gange og synker. Hos dem gør dentalsticks ikke kun meget lidt gavn. De kan også være farlige, fordi et halvt stykke sej pind kan sætte sig fast i halsen. Bliv i rummet, mens hunden tygger, giv én bid ad gangen, og tag den sidste stump væk, når den er lille nok til at blive slugt hel.

Til en sluger kan du holde fat i den ene ende af godbidden, så hunden er nødt til at arbejde med den i stedet for at hive den til sig. Et tyggeemne i en størrelse, hunden ikke kan få helt ind i munden, er ofte en mere realistisk løsning.

De tæller med i dagens ration

De fleste dentalsnacks er beregnet til én om dagen i den størrelse, der passer til hunden. En daglig godbid året rundt fylder dog mere på kalorikontoen, end mange tror, og på en lille hund kan én pind udgøre en mærkbar del af dagens energi. Er hunden lille eller lidt for tung, kan hver anden dag være mere fornuftigt. Træk under alle omstændigheder kalorierne fra i hundens hundefoder. Gør du ikke det, vil du kunne se det på vægten efter nogle måneder, og overvægt belaster leddene hurtigere, end tænderne bliver renere.

Får hunden også træningsgodbidder i løbet af dagen, så læg det hele sammen, før du indfører en daglig dentalsnack. Hold også de to adskilt: til træning er små, bløde bidder bedst, fordi hunden kan synke dem og være klar igen med det samme. Dentalsnacken hører til en rolig stund, for eksempel om aftenen, og ikke midt i en øvelse. Får hunden løs mave de første dage, så giv mindre eller sjældnere, og byg op igen langsomt.

Tyggeben giver lang tyggetid, men vælg med omhu

Naturlige tyggeemner kan holde hunden beskæftiget i mange minutter og giver dermed meget tyggearbejde. Der er dog nogle ulemper. Portionen er ikke styret, kalorierne er svære at regne ud, og du skal holde øje med, hvornår den sidste stump bliver lille nok til at blive slugt. Meget hårde emner som tørret ost, gevir og knogler består sjældent neglprøven. Til hunde, der bider hårdt ned, er risikoen for en brækket tand derfor reel. Vil du sammenligne, kan du se udvalget af tyggeben og kødben til hund.

Mange kombinerer: en portionsstyret dentalstick på hverdage og et større tyggeemne på en dag, hvor der er tid til at holde øje.

Mange produkter sælges som tandrensende tyggeben eller tyggegodbidder til hunde uden at være naturlige emner. De er typisk presset af stivelse, kødmel eller tørret hud i benform. Bedøm dem som en dentalstick: tyggetid, neglprøve og kalorier pr. stykke. Formen siger intet om effekten. Et tyggeben, hunden kan knække over i to, renser ikke mere end en almindelig snack.

Tandrensende foderpiller arbejder på en anden måde

Tandrensende foderpiller er et alternativ til både sticks og tørrede snacks. Pillerne er større og lavet, så de ikke smuldrer med det samme. Tanden synker ned i pillen i stedet for at knuse den, og fiberstrukturen tørrer af langs tandens side. Fordelen er, at det sker ved hvert måltid og ikke kræver en ekstra snack med ekstra kalorier.

Ulempen er den samme som for godbidderne: hunde, der sluger foderet uden at tygge, får ingen effekt. Selv hos hunde, der tygger godt, virker pillerne bedst som vedligeholdelse, og de erstatter hverken tandbørstning eller tjek af munden. Skifter du til et tandplejefoder, så gør det gradvist over omkring en uge for at skåne maven.

Søger du det bedste hundefoder til tandkødsbetændelse, så husk, at intet foder behandler en betændelse, der allerede er i gang. Tandplejefoder kan bremse ny belægning, men betændelsen sidder under tandkødskanten, hvor hverken foderpiller eller godbidder kommer ned. Rødt, hævet eller blødende tandkød skal ses af en dyrlæge. Efter behandlingen kan dyrlægen vurdere, om et tandplejefoder giver mening i den daglige pleje.

Tandsten, der sidder fast, skal fjernes af dyrlægen

Belægning, der får lov at sidde, hærder med kalk fra spyttet og bliver til tandsten. Når den først er hård, sidder den så godt fast, at ingen godbid eller tandbørste får den af. Den skal fjernes hos dyrlægen. Det sker med hunden i fuld bedøvelse, så dyrlægen også kan rense under tandkødskanten og undersøge hele munden ordentligt.

Kan du se gulbrune belægninger langs tandkødet, er tandkødet rødt, eller lugter hunden kraftigt af munden, er dentalgodbidder ikke løsningen. Bestil en tid hos dyrlægen. Betændelse under tandkødskanten kan give hunden smerter længe før, du ser noget. Godbidderne giver mest mening efter en rensning, hvor målet er at holde tænderne rene så længe som muligt.

Tandbørsten gør mest

Ingen godbid kommer ind under tandkødskanten, og det er præcis dér, problemerne starter. Daglig tandbørstning er den mest effektive måde at fjerne belægning på, før den bliver til tandsten. Jo tættere du kommer på daglig børstning, jo bedre. Brug en blød børste og tandpasta beregnet til hunde. Tandpasta til mennesker er ikke lavet til at blive slugt og kan indeholde xylitol, som er giftigt for hunde.

Du kan starte helt kort med fingeren og lidt hundetandpasta, så hunden vænner sig til, at du rører ved munden, og derefter gå langsomt over til børsten. Børster, tandpasta og andet udstyr finder du under tandpleje til hund. Lad så tandsnacken gøre det, den er god til: være en nem vane, der holder ny belægning nede på de dage, hvor du ikke får børstet.