Træningsgodbidder

Sådan ser en god træningsgodbid ud

Gode hundegodbidder til træning har fire ting til fælles: de er små, bløde, lugter kraftigt og bliver regnet med i hundens daglige foder. En mellemstor hund skal have stykker på størrelse med en ært, en lille hund og en hvalp endnu mindre. Konsistensen skal være så blød, at hunden kan synke godbidden med det samme og være klar til næste gentagelse. Kødfulde godbidder med en navngiven kødkilde har typisk højest værdi for hunden, mens tørre kiks og hundens eget foder fungerer fint til de øvelser, den allerede kan.

Træningsgodbidder og andre hundesnacks har forskellige formål. En snack eller et tyggeben skal holde hunden beskæftiget et stykke tid. Godbidder til hundetræning skal være væk på et sekund, så hunden er klar til næste forsøg. Mange hundesnacks til træning sælges i små, bløde stykker, men det står ikke altid på posen. Du kan selv tjekke det: Kan du dele godbidden med fingrene, og forsvinder den uden tygning, egner den sig til træning.

Forskellen på en blød godbid og en hård kiks er vandindholdet. Den bløde indeholder mere fugt, så hunden kan mase den mellem kæberne og synke den næsten med det samme. Ingen knasen, ingen smuldren og ingen pause, hvor hunden står og arbejder med munden i stedet for at koncentrere sig om dig.

Ærtestørrelse er reglen, ikke undtagelsen

En træningsgodbid skal være så lille, at den er væk på et øjeblik. Tygger hunden i fem sekunder, mister den tråden, og du står og venter i stedet for at træne. Sigt efter noget på størrelse med en ært til en mellemstor hund, mindre til de små.

Mange poser på markedet indeholder større stykker end det. Det gør ikke noget: knæk eller klip dem selv i tre-fire stykker, inden du går ud. For hunden er hver bid en belønning, så fire små stykker giver dig fire chancer for at belønne i stedet for én.

Bløde eller tørre godbidder til træning

Til hurtige gentagelser er bløde godbidder som regel det bedste valg. Hunden sluger dem på et øjeblik og bevarer koncentrationen, og du kan dele dem i så små stykker, du vil, uden at de falder fra hinanden. Tørre godbidder er til gengæld nemmere at have i lommen, smitter ikke af og holder længere, når posen først er åbnet. Mange bruger begge slags alt efter øvelsen.

Når du vælger bløde godbidder til hunde, skal du tjekke tre ting. Lugten skal være tydelig, fordi det er den, der fanger hundens opmærksomhed udenfor. Stykkerne skal kunne deles uden at smuldre eller klistre til fingrene. Og posen skal kunne lukkes tæt, da bløde godbidder tørrer ud efter åbning.

En blød godbid holder til gengæld ikke hunden beskæftiget. Har hunden brug for at tygge og få brugt kæberne, er naturlige tørrede godbidder til hund et mere oplagt valg. Bløde godbidder til træningen og noget tørret til aftenroen løser hver sin opgave.

Tre niveauer gør belønningen til et værktøj

Erfarne trænere arbejder med værdi: jo sværere øvelsen er, jo bedre skal lønnen være. Har du kun én slags godbid med, betaler du det samme for et sit i køkkenet som for et indkald væk fra en løbende hare.

Del dine hundegodbidder til træning op i tre niveauer. Nederst hverdagsting som en håndfuld af hundens eget tørfoder. I midten en almindelig blød godbid. Øverst det virkelig lækre, fx kogt kylling, fisk, lidt kogt lever eller et lille stykke ost, som kun kommer frem, når noget er svært eller nyt. Hunden lærer hurtigt, at de svære situationer giver den bedste løn.

Skru ned for godbidderne, når øvelsen sidder

Godbidderne bruger du til at lære hunden en ny adfærd. Når hunden reagerer sikkert på signalet flere forskellige steder, kan du begynde at belønne hver anden eller tredje gang i tilfældig rækkefølge. Resten af gangene kan du belønne med ros, leg eller lov til at snuse. Giv igen en godbid hver gang, hvis hunden begynder at tøve, eller når du flytter øvelsen til et nyt og sværere sted.

Godbidder til træning skal trækkes fra i skålen

En rigtig træningsdag kan let løbe op i hundrede belønninger. Det er ikke et problem i sig selv, men det er kalorier på lige fod med maden i skålen, og de skal med i regnskabet. En udbredt tommelfingerregel er, at godbidder højst udgør omkring 10 procent af hundens daglige kalorier. Resten skal komme fra et fuldfoder, så hunden får de næringsstoffer, den har brug for.

• Skær tilsvarende i hovedmåltidet på dage med meget træning, så holder vægten sig stabil.
• Brug foderet som løn. Til de lette øvelser, hunden allerede kan, virker en del af dagens hundefoder fint som betaling.
• Vælg de mindste godbidder, du kan finde, eller knæk større i stykker inden turen.
• Hold øje med fedtindholdet på deklarationen, da det varierer meget fra vare til vare, også mellem godbidder af tørret lever og lunge.
• Tag det samme antal med ud hver gang, så du bagefter kan se, hvor mange hunden faktisk fik.

Har du haft en lang træningsdag, så tag lidt af aftenrationen. Du kan også lægge morgenmadens tørfoder i godbidtasken og gemme de bløde godbidder til det, der virkelig er svært for hunden.

Træningsgodbidder til hvalpe skal være endnu mindre

En hvalp har en lille mave og et begrænset kaloriebehov i absolutte tal, så den bliver hurtigt mæt. Træningsgodbidder til hvalpe skal derfor være på størrelse med et riskorn til en lille race og en halv ært til en større. Ellers er hvalpen mæt efter fem gentagelser og mister interessen.

Vælg noget blødt, som mælketænder og en øm mund i tandskiftet kan klare, og skift ikke for meget rundt på proteinkilder i starten. Du kan begynde at træne med godbidder, så snart hvalpen er hjemme og spiser fast føde selv. Hold sessionerne på et par minutter ad gangen, og stop, mens hvalpen stadig har lyst til mere. Skal du bruge lidt større belønninger til hyggestunder og pauser, finder du dem under godbidder til hvalpe.

Mange hvalpe flytter hjemmefra, når de er omkring 8 uger, og i den periode er maven ofte følsom efter skiftet. Den nemmeste løsning til godbidder til hvalpetræning er at tage en del af dagens hvalpefoder fra og bruge kuglerne som belønning. Vil du give træningsgodbidder til en hvalp i den alder, så tjek, at producenten angiver dem som egnede til hvalpe. Introducer kun én ny slags ad gangen, og hold pause med den, hvis hvalpen får løs mave.

Hundegodbidder til små racer regnes i procent

En chihuahua på tre kilo har kun brug for en brøkdel af de kalorier, en schæfer skal have om dagen. Den samme godbid fylder derfor langt mere i den lille hunds dagsbehov. Når du leder efter hundegodbidder til små racer, giver det mere mening at tænke i andel af dagsrationen end i antal stykker.

I praksis skal du enten købe godbidder, der allerede er lavet i miniformat, eller vænne dig til at dele alt i fire. Bløde varianter er nemmest at dele og kan ofte skæres med en negl, hvor hårde kiks bare smuldrer.

Bløde godbidder til ældre hunde og ømme munde

Slidte tænder, manglende kindtænder eller en øm mund gør hårde godbidder til noget, hunden hellere lader ligge. Her er bløde godbidder tit forskellen på, om en ældre hund overhovedet gider en belønning. Konsistensen kræver næsten ingen kraft, og hunden kan tage imod uden at tøve. Det samme gælder hunde, der er ved at komme sig efter en tandbehandling.

Er hunden pludselig holdt op med at ville have sine sædvanlige kiks, tygger den skævt eller taber den maden, er det værd at få dyrlægen til at se på munden. Det kan være smerter og ikke kræsenhed.

Forbered godbidderne inden turen

Skal du fiske en pose op af lommen, åbne den og finde en godbid, er øjeblikket forbi. Bløde godbidder er desuden fedtede at have i jakkelommen, og en stor firkant skal deles, mens hunden står og venter. Lidt forberedelse løser det:

• Klip dem i forvejen med en køkkensaks. Ærtestore stykker rækker langt til en lille hund.
• Brug en godbidtaske ved bæltet med åben klap og en foring, der kan tørres af. Så er hånden nede og oppe igen, mens hunden stadig husker, hvad den gjorde.
• Bland to typer, så du har en billig hverdagsgodbid og en mere attraktiv til de svære øvelser.
• Frys en portion i små poser, hvis du har købt en stor pakke, og tø kun en lille portion op ad gangen.

Markøren gør belønningen præcis

Brug en markør: et kort ord som «yes» eller en klikker, der lyder i præcis det sekund, adfærden sker. Så må godbidden gerne komme et øjeblik senere, for markøren har allerede fortalt hunden, hvad der blev betalt for. Det gør selv en helt almindelig godbid langt mere effektiv. Klikkere, godbidtasker og andet udstyr finder du under hundefløjter, dummies og træningsgrej.

Når hunden ikke gider godbidden

Nogle hunde spytter maden ud udenfor. Det er sjældent kræsenhed. Oftere er hunden enten for stresset, for mæt eller for optaget af omgivelserne. Prøv at træne før måltidet i stedet for efter, og flyt til et roligere sted, hvor niveauet er til at klare.

Hjælper det ikke, så skru op for værdien. Kogt kylling, kogt fisk eller en fugtig godbid slår tørre kiks i de fleste situationer. Undgå det, hunde ikke skal have: løg, hvidløg, chokolade, druer, rosiner og sødemidlet xylitol. Vær også varsom med menneskemad som leverpostej og pølser, der ofte indeholder løg og meget fedt og salt. Mister hunden pludselig appetitten helt, så kontakt dyrlægen.

Hvad der står i deklarationen

Fugten i en blød godbid skal holdes på plads, og det sker typisk med sukkerarter, glycerol eller lignende fugtbindere. Det er ikke i sig selv et problem i små mængder, men det forklarer, hvorfor ingredienslisten ser anderledes ud end på et stykke tørret kød.

Kig efter en navngiven kødkilde først på listen. “Kylling” siger mere end “kød og animalske biprodukter”. Har hunden en følsom mave, så vælg en opskrift med få ingredienser og én proteinkilde, du kender fra hundens foder. Så er det også nemmere at gennemskue en reaktion, hvis hunden får ondt i maven.

Kornfrit, hjemmelavet eller færdigkøbt

Fodrer du kornfrit, giver det mening at holde linjen i træningen også. Der findes en del kornfri godbidder, også i blød udgave.

Hjemmelavet virker også fint: kogt kyllingebryst i tern eller små stykker kogt lever, som du kan fryse i portioner. Giv lever i begrænsede mængder, fordi den indeholder meget A-vitamin. Hjemmelavede godbidder holder kun et par dage i køleskabet, men er hurtige at have med. Færdigkøbte træningsgodbidder til hunde har til gengæld den fordel, at de ikke smitter så meget af i lommen og holder længere.

Holdbarheden er kortere, end du tror

Fugten, der gør godbidden blød, er også det, der giver den kortere levetid. En åben pose kan tørre ud på få uger og blive hård, og står den varmt eller fugtigt, kan der komme mug, også før datoen på posen.

Luk posen tæt med en clips eller flyt indholdet til en lufttæt dåse, og køb hellere to små pakker end én stor, hvis hunden kun får bløde godbidder i ny og næ. Lugter eller føles noget anderledes end normalt, så smid det ud.

Bløde godbidder kan skjule en pille

Den bløde masse kan formes rundt om en tablet, og fordi hunden synker godbidden hurtigt, opdager den sjældent noget. Giv gerne to tomme godbidder først, så den med pillen, og en tom igen bagefter, så hunden ikke lærer mønsteret.

Spørg dyrlægen, inden du gør det til en vane. Enkelte typer medicin må ikke gives sammen med foder eller mejeriprodukter, og nogle tabletter må ikke deles eller knuses.

Træningsgodbidder gør intet for tænderne

En blød godbid kræver ingen tyggekraft og har ingen rensende effekt på tænderne. Regner du med, at snacksene også holder tandstenen nede, skal du finde en anden løsning til den del. Daglig tandbørstning er stadig det, der virker bedst, og du kan læse mere om tandpleje til hund.