Tyggeben til hvalpe

Hvilke tyggeben må en hvalp få?

En hvalp må gerne få tyggeben, så snart den spiser fast føde og er flyttet hjemmefra. Alderen betyder mindre end hårdheden. Vælg tyggeemner, der giver efter: kollagenpinde, bløde mini-ben, tørret hud, luftrør eller fiskeskind. Hårde ben som marvben, hjortetak og de hårde ostebaserede Himalaya-ben bør vente, til tandskiftet er overstået. Selv da er de ikke risikofri.

Spørger du, om hvalpe må få tyggeben, er svaret altså ja. De fleste har godt af det. Tygning er en naturlig måde for en hvalp at bruge energi og falde til ro på, og en hvalp med noget lovligt at gnave i lader oftere møblerne være. Gnaveben til hvalpe er blot et andet ord for tyggeben, og de samme regler for hårdhed og størrelse gælder.

Benet skal også være så stort, at hvalpen ikke kan få det helt ind i munden, og tygningen skal foregå, mens du er i nærheden. Herunder kan du læse, hvordan du vurderer et tyggeben, hvad der passer til hvilken alder, og hvor uheldene typisk sker.

Tandskiftet er grunden til, at alt bliver bidt i

Hvalpen får sine mælketænder i de første leveuger. Fra omkring fire måneders alderen begynder de at falde ud, og de blivende tænder presser igennem kæben. Tandskiftet er typisk overstået omkring seks-syv måneders alderen. Tandkødet kan blive ømt, og hvalpen lindrer det på den måde, den kender: ved at tygge. Får den ikke noget, du har valgt, vælger den selv, og så er det typisk bordbenet, fodlisten eller ledningen til lampen.

Et passende tyggeben giver hvalpen et lovligt sted at gøre af trangen. Fjern samtidig ledninger og sko fra gulvhøjde, og byt det forkerte ud med noget, den gerne må tygge i, hver gang du fanger den i det. Så lærer hvalpen hurtigere, hvad der er dens.

Mælketænder tåler mindre end blivende tænder

Mælketænder er spidse og tynde, og rødderne opløses gradvist, når de blivende tænder er på vej. De knækker lettere, og en knækket mælketand kan give betændelse, som kan skade den blivende tand, der ligger nedenunder. Lad derfor altid dyrlægen se på en knækket mælketand. Stenhårde ben til en fire måneder gammel hvalp er en dårlig handel, selvom de holder længe.

De blivende tænder er heller ikke færdigudviklede, når de bryder frem. Hos unge hunde fylder tandens indre, pulpa, mere end hos voksne, så et brud lettere går ind til nerven. Det er en af grundene til, at hårde ben også bør bruges med omtanke det første stykke tid efter tandskiftet.

Der er også et komfortproblem: en hvalp med ømt tandkød gider ikke arbejde med noget, der ikke giver efter. Den prøver, giver op og efterlader benet på gulvet. Blødere materialer bliver faktisk brugt.

Hold øje med munden, mens tænderne skifter. Sidder en mælketand stadig fast, efter at den blivende tand er kommet frem ved siden af, så få dyrlægen til at se på det. Det ses oftest ved hjørnetænderne. Tilbageholdte mælketænder kan få de blivende tænder til at vokse skævt.

Negletesten: sådan vurderer du hårdheden

Tommelfingerreglen er, at du skal kunne sætte et mærke i tyggebenet med en negl. Kan du ikke det, er det for hårdt til mælketænder. Det er den samme regel, der gælder for voksne tyggeben til hunde. Den er bare vigtigere, når tænderne er tynde og på vej ud.

Lav testen på det konkrete produkt, før hvalpen får det. To tyggeben af samme type kan føles meget forskellige, alt efter tykkelse og hvor tørt materialet er.

Det skal du kigge efter i et tyggeben til hvalpe

Der findes ikke ét produkt, der passer til alle hvalpe, men de gode tyggeben til hvalpe har som regel de samme egenskaber:

• Eftergivende materiale: kollagen, tørret hud, fiskeskind eller lufttørrede øren frem for komprimerede knogler, gevir og hård ost.
• Kort ingrediensliste: gerne kun tørret kød eller hud, uden tilsat sukker, farve og røgaroma.
• Rigelig størrelse: benet skal være så stort, at det ikke kan komme helt ind i munden, så der er noget at holde fast i, når det bliver kortere.
• Ingen splinter: materialet skal bløde op og gå i laser, ikke knække i skarpe stykker.
• Fedtindhold i den lave ende: meget fede tyggeben kan give løs mave hos små hvalpe.
• Én proteinkilde, hvis maven er følsom: så er det lettere at finde ud af, hvad hvalpen ikke tåler.
• Realistisk mængde: hellere et lille ben nogle gange om ugen end ét stort, hvalpen sidder med i timevis.

Sådan finder du de bedste tyggeben til hvalpe

De bedste tyggeben til hvalpe er dem, der passer til netop din hvalps tænder, størrelse og mave. Sammenlign selv på de punkter, der betyder noget: Består benet negletesten? Er det større end hvalpens mund? Hvad står der på ingredienslisten? Og går det i laser eller i klumper, når det bliver tygget blødt? Læs også producentens anbefaling om alder og vægt. Til hvalpe af store racer skal benet være tilsvarende større, selvom tænderne stadig er mælketænder.

Tyggeben efter alder

Fra hjemkomst til omkring fire måneder

Her er tænderne små og skarpe, og kæben er svag. Vælg tynde, bløde tyggeemner som mini-ben, tynde kollagenpinde eller et lille tørret øre. Bræk gerne en pind over, så tyggetiden bliver kortere, og du kan holde øje hele vejen.

Under tandskiftet

Det er nu, behovet er størst. Hvalpen har brug for noget, der kan holde lidt tid, men som stadig giver efter. Lidt tykkere kollagen- eller senestykker, luftrør og tørret hud passer godt. Kulde kan hjælpe på de værste dage, se længere nede.

Efter tandskiftet

Når de blivende tænder er kommet helt frem, kan hunden klare kraftigere tyggeben. Negletesten gælder dog stadig, og størrelsen skal følge hunden, efterhånden som den vokser.

Kødben, hjortetak og andre hårde ben

Mange spørger, om den lille må få et rigtigt ben med kød og marv på. Rå kødben er ikke i sig selv forkerte, men marvben med tyk knoglevæg hører til de hårdeste ting, en hund kan tygge på, og de er en typisk årsag til knækkede tænder. Vent med dem, til tandskiftet er helt overstået. Rå ben og rå kød kan også indeholde bakterier som salmonella, så vask hænder og fjern rester.

Vil du give kødben til hvalpe, før tandskiftet er overstået, så vælg bløde, rå ben med meget kød og brusk frem for tykke rørknogler. Benet skal være så stort, at det ikke kan sluges helt. Giv det kun under opsyn, og tag det væk, når kødet er gnavet af, og hvalpen går i gang med selve knoglen. Begynd med små mængder. Ben kan give hård afføring eller forstoppelse hos en ung mave.

Kogte ben skal aldrig gives, hverken til hvalpe eller voksne hunde, for de splintrer. Fodrer du efter BARF-principperne, kan du læse mere om råfoder til hunde. Tal gerne med dyrlægen om, hvordan ben skal indgå, når hunden er en hvalp i vækst. Som tyggeemne til en hvalp er luftrør, kalvehud eller senestykker langt mere anvendelige.

Hjortetak og hårde ostebaserede tyggeben bliver ofte fremhævet som langtidsholdbare, fordi de slides langsomt ned og ikke splintrer som kogte ben. Men holdbarheden kommer af hårdheden, og de består typisk ikke negletesten. De hører ikke hjemme hos en hvalp med mælketænder. Vælger du dem til en ung hund efter tandskiftet, så tag benet væk, hvis hunden begynder at bide hårdt ned i det med kindtænderne. Tjek også jævnligt, om der er tænder med afslag.

Rawhide: sejt og svært at styre

Klassisk rawhide bløder op til en sej klump, som nogle hvalpe river store stykker af og sluger. Det er den mest almindelige indvending mod produktet, fordi store stykker kan sætte sig i halsen eller i tarmen. Vælger du rawhide, så tag det tidligt fra hvalpen. Ellers så hold dig til kollagen eller tørret kød, hvor materialet går mere i laser end i klumper.

Tyggestænger og tyggepinde er ikke det samme

Ordene bruges i flæng, men der er en reel forskel. Tyggepinde er typisk forarbejdede dentalprodukter med riller eller stjerneform. De er beregnet til daglig brug, og kalorierne skal tælles med. Du finder dem blandt tandrensende godbidder. Tyggestænger dækker ofte over naturprodukter som tørrede sener, kollagen og luftrør, der holder længere og bruges som beskæftigelse frem for tandpleje.

Tyggepinde til hvalpe har ofte en mindstealder og en vægtgrænse på pakken. Følg den. Mange tyggestænger til hunde er lavet til voksne og kan være for tykke eller seje til en lille hvalp. Skær dem over, hvis de er for lange, og vælg den tyndeste variant, indtil tandskiftet er overstået.

Begge typer kan bruges til en hvalp, så længe konsistensen er den rette. Ingen af dem erstatter tandbørstning. Det er en god idé at vænne hvalpen til tandpleje, mens den er lille og let at håndtere.

Hvor tit og hvor længe?

Et lille tyggeben nogle gange om ugen passer til de fleste hvalpe. Tyggeben er kalorier, så træk dem fra dagens ration af hvalpefoder. En udbredt tommelfingerregel er, at godbidder og tyggeben tilsammen højst udgør omkring en tiendedel af dagens energi, så foderet stadig dækker hvalpens behov. Hold øje med afføringen: bliver den løs, er produktet enten for fedt eller givet for ofte.

Regn med minutter frem for timer, mens hvalpen er lille. En blød kollagenpind eller et tørret øre er hurtigt væk. Hårdere ben holder meget længere, men kun fordi hvalpen ikke kan gøre indtryk på dem. Køb derfor småt og ofte frem for stort og sjældent i hvalpetiden.

Den sidste stump er den, der gør skade

Alle tyggeben ender som et lille stykke, der kan sluges helt. Det er netop dér, uheldene sker, og ikke i starten, hvor benet er stort og hvalpen sidder pænt med det. Tag benet fra hvalpen, når det er blevet så lille, at det kan komme helt ind i munden.

Bytteøvelsen er værd at træne fra første dag: giv en godbid med den ene hånd, tag benet med den anden, og giv benet tilbage. Så bliver det ikke en konflikt den dag, du virkelig skal have noget ud af munden. Bløde godbidder til hvalpe er gode til den byttehandel, fordi de kan spises på to sekunder.

Lad aldrig hvalpen tygge alene i buret eller natten over. Tyggetid er noget, der foregår, mens du er i rummet.

Hvis hvalpen sluger et stort stykke

Mindre stykker passerer ofte af sig selv, men hold øje med opkast, manglende appetit, ømhed i maven, uro eller sløvhed og manglende afføring. Det kan være tegn på, at noget sidder fast. Har du set hvalpen sluge noget stort eller hårdt, eller er du i tvivl, så ring til dyrlægen samme dag i stedet for at vente. Hoster, kvæler sig eller har hvalpen svært ved at trække vejret, skal du straks kontakte en dyrlæge.

Frossen lindring, når tandkødet er ømt

Der er dage, hvor hvalpen ikke kan finde ro, og hvor ingen tyggeben rigtig hjælper. Her kan kulde lindre: en frossen gulerod, der er så stor, at den ikke kan sluges helt, eller en våd karklud, der er snoet sammen og har ligget i fryseren en time.

Kulden kan ikke erstatte et tyggeben, og en gulerod tæller stadig med i dagens ration, men løsningen koster næsten ingenting. Giv den kun under opsyn, og skift karkluden ud, så snart den begynder at gå i trevler, så hvalpen ikke sluger stofstykker.