Aktivitetslegetøj til hund

Hvad er aktiveringslegetøj, og hvad skal du vælge?

Med aktiveringslegetøj til hunde, også kaldet aktivitetslegetøj, skal hunden arbejde for maden. Den skal snuse den frem, slikke den ud, rulle den ud eller åbne låger og skuffer. Legetøjet giver hovedet arbejde i stedet for benene. De fleste hunde har det nemmest med en godbidbold eller et hulrumslegetøj som det første, fordi princippet er let at forstå, og opgaven kan gøres sværere hen ad vejen. Er målet at få hunden til at falde til ro, er en slikkemåtte det oplagte valg. Et puslespil med skuffer og låg passer bedst til hunde, der allerede har fået smag for at løse opgaver.

Hvorfor hjernearbejde trætter

En hund, der skal regne ud, hvordan den får fat i maden, bruger koncentration, lugtesans og tålmodighed på én gang. Det er krævende for hovedet, og mange hunde hviler sig grundigt bagefter, selvom de næsten ikke har bevæget sig.

Derfor er aktivering et godt supplement på dage, hvor turen bliver kort, og en vigtig del af hverdagen, hvis hunden er på skadeshvile og ikke må løbe. Ved skadeshvile bør du dog spørge dyrlægen, hvilke opgaver der er i orden. En bold, hunden skal jagte rundt på gulvet, eller et puslespil med meget potearbejde er ikke nødvendigvis skånsomt for et skadet ben. En slikkemåtte eller et fyldt hulrumslegetøj, som hunden kan ligge ned med, er som regel det roligste valg.

Aktivering kan ikke erstatte gåturen. Hunden har stadig brug for at komme ud, snuse til nye steder og bruge kroppen. På travle dage eller i perioder med begrænset motion kan legetøjet til gengæld dække en del af behovet for at få hovedet i brug.

Agilitylegetøj til hunde, som tunneller, slalompinde og lave spring, er en anden form for aktivering. Det træner krop og samarbejde mere end næse og tålmodighed. Hold springene lave for hvalpe og unge hunde, hvis led stadig vokser.

Fem typer aktivering, der løser hver sin opgave

Under hundelegetøj til aktivering findes produkter, der fungerer på vidt forskellige måder. Vælger du ud fra det, du vil opnå, rammer du oftere rigtigt første gang:

• Hulrumslegetøj: fyldes med foder og tømmes langsomt. Godt til alenetid og til at skabe ro i huset.
• Slikkemåtter og slikkeplader: smøres med noget blødt. Mange hunde falder til ro af at slikke, og derfor bruges måtten tit i situationer, hunden synes er ubehagelige.
• Puslespil med låg og skuffer: kræver næse, poteteknik og hukommelse. Typisk den sværeste type, men også den, der er hurtigst overstået, når hunden først har knækket koden.
• Snusemåtter og snuseruller: godbidder gemt mellem stofstrimler. Opgaven bruger hundens lugtesans, som er dens vigtigste sans, og mange hunde bliver rolige af at snuse.
• Rullende godbidbolde: drysser foder ud, når hunden skubber til dem. Bolden triller uforudsigeligt, så hunden både skal jagte og tænke. Den kræver lidt plads på gulvet.

Har du kun plads til én ting, er et hulrumslegetøj eller en godbidbold det mest alsidige valg, fordi den både kan fyldes let og gøres svær. Hulrumslegetøj fra mærker som KONG er den klassiske udgave, men princippet er det samme på tværs af producenter.

Vælg den rigtige størrelse og det rigtige materiale

Størrelsen handler om sikkerhed. En bold eller et hulrumslegetøj skal være så stort, at hunden ikke kan få det helt ind i munden eller sluge det. Er du i tvivl mellem to størrelser, så vælg den største. Producenterne oplyser typisk, hvilken hundestørrelse eller vægt legetøjet er beregnet til, og den anbefaling bør du følge. Store og kraftige hunde skal have legetøj, der kan holde til mere, og det kan du finde under hundelegetøj til store hunde.

Materialet afgør, hvad legetøjet kan holde til:

• Naturgummi: fjedrende og slidstærkt. Velegnet til godbidbolde og hulrumslegetøj, der skal i fryseren.
• Silikone og blød gummi: bruges i slikkemåtter. Bøjeligt og let at rengøre, men ikke lavet til at blive tygget i.
• Hård plast: findes ofte i puslespil med skuffer og låg. Kan revne og få skarpe kanter, hvis hunden bider i det, så det bør bruges under opsyn.
• Stof og filt: bruges i snusemåtter. Kan vaskes, men holder ikke til en hund, der hellere vil rive i det end snuse.

Tjek også, om legetøjet tåler opvaskemaskine. Rester af vådfoder og smøremasse sætter sig i riller og hulrum, og legetøj, der ikke kan rengøres ordentligt, bliver hurtigt uhygiejnisk.

Sværhedsgraden skal ligge lige over hundens niveau

Hvis hunden ikke kan løse et puslespil, giver den op. Start med den letteste indstilling, eller læg godbidderne synligt ovenpå, så den forstår princippet, før du gemmer noget. Gør først opgaven sværere, når hunden løser den hurtigt og uden besvær.

Sidder hunden og kigger på dig i stedet for på legetøjet, er opgaven for svær. Hjælp den i gang én gang, og træd så tilbage igen. Målet er, at hunden lykkes ofte nok til at blive ved med at prøve.

Til en erfaren hund må aktivitetslegetøj gerne være svært. Et aktivitetsbræt med flere låg, skuffer og drejeskiver kræver, at hunden løser opgaverne i rækkefølge. Gem godbidderne forskellige steder fra gang til gang, så hunden ikke bare husker løsningen.

Slikkemåtten er den mest undervurderede

Mange hunde falder til ro af at slikke. Smører du vådfoder eller en blød smøremasse ud i rillerne på en slikkemåtte, går tempoet mærkbart ned. Derfor bruges måtten også til at gøre andre situationer lettere: negleklip, bad, børstning og de første gange, hunden er alene hjemme. Den kan også hjælpe en hund, der er lidt urolig ved fyrværkeri eller torden. Er hunden meget bange for lyde, så tal med dyrlægen om andre muligheder. Du kan også læse mere under beroligende til hund.

Bruger du peanutbutter fra supermarkedet, så tjek varedeklarationen for xylitol, som også kaldes birkesukker eller E967. Det er sødemiddel for os, men meget giftigt for hunde. Vælg helst en variant uden tilsat sukker og salt, og giv den i små mængder, fordi den er meget fed. Har hunden fået noget med xylitol i, så kontakt dyrlægen med det samme.

Frys fyldet, så aktiveringen varer længere

Det enkleste trick i hele kategorien er at fylde hulrumslegetøjet eller smøre måtten og lægge den i fryseren natten over. Frossent fyld tager væsentligt længere tid at slikke ud end blødt fyld, og den ekstra tid gør en forskel, når hunden skal være alene et stykke tid.

Hav to eller tre klar i fryseren ad gangen, så aktivering bliver noget, du bare kan tage frem, i stedet for noget, der kræver planlægning. Lad kun hunden være alene med legetøj, som du har set den bruge uden at bide stykker af.

Aktivitetslegetøj når hunden er alene hjemme

Giv hunden legetøjet lige før du går, så din afgang bliver forbundet med noget godt. Til alenetid er et frossent hulrumslegetøj i naturgummi det sikreste valg. Snusemåtter i stof og puslespil i plast bør vente, til du er hjemme igen. Tag legetøjet op, når du kommer hjem, så det forbliver noget særligt.

Rører hunden slet ikke maden, mens den er alene, kan det være tegn på uro ved at blive efterladt. Så løser aktivering ikke problemet alene, og det er en god idé at tale med dyrlægen eller en hundetræner.

Aktiveringslegetøj til hvalpe kræver andre regler

Hvalpe kan ikke koncentrere sig så længe, og de har skarpe tænder. Aktiveringslegetøj til hvalpe skal derfor være let at løse og lavet af blødere materiale, og det skal bruges under opsyn. En hvalp, der keder sig midt i opgaven, går ofte over til at tygge på selve legetøjet.

Fra hvalpen er flyttet hjem, kan du begynde med de enkleste opgaver: foder drysset i en snusemåtte eller en slikkeplade med lidt udblødt hvalpefoder. Gem puslespil med skuffer og skydelåg, til den er nogle måneder ældre og har mere tålmodighed. Hold sessionerne på få minutter, og stop, mens hvalpen stadig synes, det er sjovt. Har den brug for noget at tygge på, især i tandskiftet, er tyggeben til hvalpe et bedre valg end aktiveringslegetøjet.

Hvor meget aktivering har hunden brug for?

For de fleste hunde er et par korte sessioner om dagen nok. Kvaliteten betyder mere end længden. En kort, koncentreret opgave giver mere end en lang, hvor hunden mister interessen undervejs. Hold øje med din egen hund: virker den rolig og tilfreds bagefter, er niveauet passende. Bliver den frustreret, gøer ad legetøjet eller giver op, skal opgaven gøres lettere eller kortere.

Det kan du fylde i, og det skal du undgå

Udblødt tørfoder, vådfoder, lidt hytteost eller moset græskar, gulerod og banan kan alle bruges. Mejeriprodukter kan give nogle hunde løs mave, så start med små mængder.

Undgå:

• alt med xylitol
• løg og hvidløg
• vindruer og rosiner
• chokolade
• krydret, salt eller sødet menneskemad

Fyldet tæller med i dagens ration

Alt, hvad du putter i eller smører på legetøjet, er mad. Bruger du aktivitetslegetøj hver dag, skal måltidet gøres tilsvarende mindre, ellers tager hunden på.

Det nemmeste er at bruge hundens eget hundefoder som fyld og give en del af dagsrationen gennem legetøjet i stedet for i skålen. Så har du styr på mængden fra starten. Vil du bare have hunden til at spise langsommere, er en slow feeder med forhindringer i bunden en enklere løsning.

Hold opsyn, indtil du kender mønstret

Hunde, der ikke kan løse opgaven, skifter nogle gange strategi og begynder at tygge i selve legetøjet. Vær derfor til stede de første gange, så du ser, hvordan din hund griber det an.

Tjek kanter og løse dele, hver gang du fylder op, og smid legetøjet ud, når der er bidt stykker af. Slugte stykker kan sætte sig fast i maven eller tarmen, så kontakt dyrlægen, hvis du tror, hunden har slugt en del af legetøjet. Er din hund hård ved sine ting, så vælg aktiveringslegetøj i kraftigt naturgummi frem for plast og stof.

Intet legetøj er helt umuligt at ødelægge. Leder du efter legetøj, der ikke går i stykker, når hunden tygger hårdt, så kig efter massivt naturgummi i en størrelse over hundens egen. Undgå tynde vægge og små løse dele.