Foderbold og bolde til hunde

Foderbold til hunde: sådan virker den

En foderbold er en hul bold med en eller flere åbninger, hvor tørfoder eller små godbidder falder ud, når hunden skubber og ruller den rundt. Hunden bruger næse, pote og tålmodighed i stedet for at sprinte, og måltidet varer længere end et par sekunder ved skålen. Vælg en bold, der er for stor til at kunne sluges, med en åbning der passer til foderets størrelse, og tag foderet fra hundens dagsration, så den ikke får ekstra kalorier.

Foderbolden passer godt til regnvejrsdage, til hunde der keder sig alene hjemme, og til hunde der skal skånes for hårde løb, fx efter en skade eller i en periode med begrænset motion efter aftale med dyrlægen.

Du støder også på navnet godbidsbold. En godbidsbold til hund virker på samme måde som en foderbold, men er ofte lidt mindre og beregnet til nogle få godbidder frem for et helt måltid. Brug den som en kort pause i hverdagen, og husk at godbidder også tæller med i dagens energi. Skal hunden spise hele morgenmaden af bolden, er en større foderbold med plads til tørfoder mere praktisk.

Det skal du kigge efter i en foderbold

• Størrelse: bolden skal være for stor til at komme helt ind i munden, men hunden skal stadig kunne skubbe til den med snuden.
• Åbningen: en justerbar åbning gør det muligt at starte let og gøre det sværere hen ad vejen. Er åbningen for lille til foderet, giver hunden hurtigt op.
• Materiale: naturgummi tåler mere end tynd, hård plast, som en ivrig hund kan bide revner i. Hårde plastbolde larmer også mere på trægulv og fliser.
• Rengøring: foderrester og spyt samler sig inde i bolden. Vælg en model, der kan skilles ad eller skylles grundigt igennem, og lad den tørre helt mellem brug.
• Huller: vær opmærksom på bolde med kun ét lille hul. Hvis hunden presser tungen ind i hullet, kan der opstå et undertryk, så tungen sidder fast. Bolde med mere end én åbning undgår det problem.

Sådan fylder du bolden

De fleste foderbolde er lettest at bruge med almindeligt tørfoder. Tag mængden fra dagsrationen, så den samlede portion passer; hvordan du regner rationen ud, kan du læse mere om under hundefoder. Bruger du godbidder, skal de være små og tørre nok til at falde frit ud. Små træningsgodbidder fungerer ofte bedre end store, bløde stykker, som sætter sig fast og får bolden til at gå i stå efter få minutter.

Første gang kan du fylde bolden halvt og vise hunden, at der falder noget ud, når den rører den. Bliv i nærheden de første par gange, så du kan se, om hunden ruller bolden eller i stedet forsøger at tygge den op. Har du flere hunde, så giv dem foderbolden hver for sig, så der ikke opstår konflikter om maden.

Spiser din hund hele måltidet på få sekunder, er foderbolden én måde at sætte tempoet ned på. Vil du hellere fodre fra en skål, er en slow feeder et alternativ, der giver nogenlunde samme effekt uden at foderet triller rundt på gulvet.

Foderbold eller aktivitetsbold?

En foderbold er typisk simpel: foderet drysser ud, når bolden ruller. En aktivitetsbold har oftere flere kamre, labyrinter eller justerbar sværhedsgrad og lægger vægt på problemløsning frem for mængden af mad. I praksis overlapper de to typer, og mange bolde kan bruges til begge dele.

En aktivitetsbold skal give hunden en opgave, der kræver tålmodighed, og energien brændes af med hovedet frem for med benene. Den virker bedst i korte seancer, hvor hunden lykkes, frem for lange forløb, hvor den bliver frustreret og giver op. Start altid på det letteste niveau, og gør det først sværere, når bolden tømmes uden hjælp. Er du på jagt efter mere hjernearbejde end bolde, finder du flere typer under aktivitetslegetøj til hund.

Sådan får du mest ud af en aktivitetsbold til hunde

Giv bolden på et underlag, hvor den ruller let, men ikke forsvinder ind under sofaen hele tiden. Et tæppe gør opgaven sværere, et glat gulv gør den lettere. Skift gerne mellem et par forskellige aktivitetsbolde, så hunden ikke lærer én løsning udenad, og læg bolden væk, når den er tom. Så bliver den ved med at være noget særligt og ender ikke som endnu et stykke legetøj, hunden ligger og tygger på.

Størrelsen er den eneste regel, der ikke kan bøjes

Det gælder både foderbolde og apportbolde: bolden skal være for stor til at kunne glide bag kindtænderne og ned i svælget. Hvis den kiler sig fast, kan hunden ikke selv få den op igen, og det er en akut situation. Kan bolden forsvinde helt ind i munden, er den for lille. Vælg hellere en størrelse for stor end en for lille, og kassér bolde, der er tygget ned i omfang.

Til en meget lille hund skal bolden stadig kunne gribes, uden at kæben spærres helt op. Har du en lille race, kan du med fordel se på formaterne i hundelegetøj til små hunde, hvor både vægt og diameter er skaleret ned. Til store hunde gælder det modsatte: en almindelig tennisbold er for lille til mange mellemstore og store hunde.

Store bolde til hunde findes også som en helt anden type: store, faste bolde, der er langt større end hundens mund, og som hunden skubber rundt med snude og bryst. De passer til hunde, der elsker at drive og jage, men kan ikke bruges til apport. Til almindelig apport med en stor hund skal bolden kunne bæres sikkert i munden uden at kunne glide bag kindtænderne. Er du i tvivl, så vælg næste størrelse op.

Materialet afgør både holdbarhed og tænder

Der er stor forskel på, hvad en bold tåler, og hvad den gør ved hundens tandsæt over tid. Typen betyder mere end udseendet, så se på materialet, før du vælger den bold, der ser mest robust ud.

• Massiv naturgummi: tung og holdbar, hopper uforudsigeligt og tåler mere tygning end de fleste andre typer.
• Hul gummibold: lettere at kaste langt, men kan mases flad af et bid og bør skiftes, når der er hul i den.
• Filtbetrukket tennisbold: let og billig, men filten samler sand og snavs og kan slide på tænderne, når hunden tygger på den dag efter dag.
• Skumbold: blød og god til indendørs leg, men bliver hurtigt revet i stykker, og stumperne må ikke sluges.
• Bold med snor: giver længere kast med håndkraft og kan bruges til trækleg bagefter.
• Flydebold: til leg ved strand og sø, hvor en almindelig bold kan synke eller drive væk.

Selve gummiet i en tennisbold er sjældent problemet. Det er den slibende overflade kombineret med hyppig tygning, der over tid kan give slid. Til fast, daglig leg er en glat gummibold i den rigtige størrelse derfor et bedre valg.

Har du flere hundebolde, så skift mellem dem i stedet for at lade dem alle ligge fremme. Et lille udvalg af hundelegetøj, hvor hver bold har sit formål, dækker de fleste behov: en glat gummibold til apport, en foderbold til rolige dage og eventuelt en flydebold til sommerens ture ved vandet.

Apportbold: derfor trætter bolden hurtigere end gåturen

For hvert kast løber hunden frem og tilbage, mens du står stille. På kort tid kan en hund, der elsker at apportere, tilbagelægge langt mere, end den gør på en almindelig tur i snor. Derfor er bolde til hunde så udbredte: udbyttet er stort i forhold til indsatsen.

Den samme effektivitet er også bagsiden. Sprint, opbremsning og drejninger belaster led og muskler, så bolden er sjældent den rigtige aktivitet hver eneste dag året rundt. Træn hellere i korte sekvenser på et par minutter ad gangen end at lade hunden løbe, til den er helt udkørt. Afslut, mens hunden stadig har energi tilbage, og læg pauser ind, hvor den får lov at snuse roligt omkring.

Er hunden en hvalp, oppe i årene eller har den kendte problemer med led eller ryg, så spørg dyrlægen, hvor meget hårdt løb den kan tåle. Her kan en foderbold være en god måde at aktivere hunden på uden at belaste kroppen.

Boldkaster, kastearm og hvor langt du egentlig behøver kaste

En boldkaster forlænger armen og sender bolden markant længere, uden at du skal samle en våd og savlet bold op med hånden. Det er en fordel, hvis skulderen protesterer, eller hvis hunden har mere energi, end du har kastekraft.

Længden er dog ikke målet i sig selv. Kast lavt og langs jorden i stedet for højt op i luften, så undgår du mange af de spring og hårde landinger, der belaster forben og skuldre. Undgå også kast på fliser, asfalt og vådt græs, hvor hunden kan skride ud i opbremsningen.

Når bolden fylder for meget i hovedet

Nogle hunde fikserer sig så meget på bolden, at de ikke kan falde til ro, så længe den er i syne. De klynker, stirrer intenst og vil hverken drikke eller lægge sig til hvile. Den slags har ikke meget med sund motion at gøre. Hunden er stresset, bare i fuld fart.

Løsningen er som regel, at bolden bliver din, ikke hundens. Tag den frem i korte, styrede omgange, læg den væk igen, og slut hver seance med en rolig aktivitet, fx en snusetur hjem eller hvile i kurven. En bold, der ligger fremme døgnet rundt, mister desuden sin værdi som belønning. For boldfikserede hunde kan en foderbold være en roligere afveksling, fordi den belønner snusen og tålmodighed frem for fart.

Sådan holder du bolden sikker i brug

Se bolden efter hver gang, den har været i brug. Revner, manglende stykker og en bold, der er tygget mindre, er de tydeligste tegn på, at den skal skiftes. Har hunden slugt en bold eller et stykke gummi eller plast, så kontakt dyrlægen med det samme i stedet for at vente og se, om det går over.

Hold også øje med tandsættet, hvis I leger meget med bold. Slidte hjørnetænder og nedslebne fortænder opstår ikke efter én tur, men efter lang tids daglig tygning på slibende materialer. Har du en stor hund eller en kraftig tygger, kan du finde større og mere robuste formater under hundelegetøj til store hunde, og vælg altid en bold, der er beregnet til at tåle tygning, hvis hunden både jager og gnaver.

Foderbolde kræver lidt ekstra omhu. Skyl dem jævnligt, så gamle foderrester ikke bliver harske eller mugne inde i bolden, og tjek at åbningen ikke er blevet revet større, end den var fra starten.