Vandlegetøj til hund

Hvad skal godt vandlegetøj til hund kunne?

Godt vandlegetøj til hund flyder, også når det har fået de første bidmærker, og har en farve, som hunden kan finde mellem bølger og siv. Gul er det sikre valg. Legetøjet skal desuden være så stort, at hunden ikke kan komme til at sluge det, og lavet af et materiale, der passer til, hvor hårdt din hund bider. Resten handler om brugen: korte kast, pauser på land og respekt for vind og strøm.

• Flydeevne: test det i en balje eller ved kanten, før I går ud på dybt vand.
• Farve: gul giver den tydeligste kontrast for hunden mod blåt og gråt vand.
• Størrelse: legetøjet skal være tydeligt større end hundens svælg, så det ikke kan glide ned ved et uheld.
• Materiale: skum flyder let, men tåler ikke en hård tygger. Gummi holder længere, men skal have luft eller skum indeni for at flyde.
• Greb: en ring, et tov eller en aflang form er lettere at få fat i for en svømmende hund end en glat bold.

Vand ændrer, hvordan legetøjet opfører sig

Legetøj, der fungerer fint på græsplænen, kan vise sig ubrugeligt ude i vandet. Massivt gummi synker til bunds som en sten, mens tov og bomuld suger vand og bliver tunge, så de ender med at ligge lige under overfladen, hvor de er svære at se. Derfor bør det første spørgsmål altid være, om tingen rent faktisk kan flyde, ikke om den er blevet solgt som vandlegetøj.

Nogle produkter flyder kun, så længe de er hele. Får hunden bidt hul i en hul gummibold, fyldes den med vand og går til bunds ved næste kast. Test derfor igen, når legetøjet har været brugt et stykke tid, og kassér det, når det begynder at tage vand ind eller falde fra hinanden.

Læs produktbeskrivelsen kritisk, når du sammenligner vandlegetøj til hunde. Ord som vandafvisende og vandtæt siger intet om, hvorvidt tingen holder sig oven vande. Det er kun “flyder” eller “flydende”, der lover det. Står der ingenting om flydeevne, så gå ud fra, at legetøjet synker. Kig også efter mål i centimeter frem for blot S, M og L. Så kan du holde størrelsen op mod din egen hunds mund og vurdere, om den kan få et ordentligt greb, mens den svømmer.

Farven afgør, om hunden overhovedet finder det

Hunde har kun to typer farvefølsomme tapper i øjet, mod menneskets tre. De skelner blå og gule nuancer, men rød og grøn opfattes som mere grålige eller brunlige toner. En rød bold i grøn grøde eller et grønt frisbee i tang forsvinder derfor for hunden, og den svømmer rundt i ring, mens du peger.

Gul står tydeligst frem mod både vand, sand og planter. Blå ses godt af hunden på græs og sand, men smelter sammen med selve vandet. Orange er en god farve for dig, fordi du kan holde øje med legetøjet på afstand og i modlys, men for hunden ligner den nærmere en mattere gullig tone. Vil du have det bedste af begge dele, så vælg gult eller legetøj, der kombinerer gul og blå.

Materialer og typer: hvad passer til din hund?

Skum af EVA-typen er let og flyder godt, men bliver hurtigt pillet i stykker af en kraftig tygger, og slugte skumstykker kan i værste fald give stop i tarmen. Naturgummi og termoplastisk gummi er mere bidfaste, men flyder kun, hvis der er luft eller skum indeni. Neopren og kraftigt canvas er behageligt i munden og bruges ofte til flydende dummies. Canvas suger dog vand, så det bliver tungere, jo længere legen varer.

• Hunde der elsker at hente: let kastelegetøj, der kan kastes langt og flyder, som DOGGI Fly and Float.
• Hunde der leger trækkelege: flydende trækkelegetøj som Dogman ToughTug, der er beregnet til hunde, der leger og tygger hårdt.
• Hårde tyggere: robust gummi, der stadig flyder, som KONG Maxx Bone.
• Leg i hundepool eller lavt vand: mindre vandlegetøj som Trixie Hajfinne, der fungerer på varme dage, uden at hunden skal svømme langt.

Er din hund hård ved tingene, giver det mening at have to slags legetøj: en flyder, der kun bruges ude i vandet, og noget mere robust til tyggeriet bagefter. Klassiske bolde og apportlegetøj findes også i flydende versioner, hvis I allerede har en fast apportrutine på land. Lad aldrig hunden ligge og tygge flydelegetøj af skum uden opsyn.

Sådan kaster du, uden at det bliver farligt

Kast kort i starten. En hund, der er vild med at apportere, mærker ikke selv, at den er ved at være træt, og bølger og strøm koster langt flere kræfter end en tur i haven. Mange hunde stopper ikke af sig selv, og træthed i vand er mere risikabelt end på land, så det er dig, der skal sætte grænsen.

Hold øje med vinden ved kysten. Ved fralandsvind, hvor vinden blæser fra land og ud over vandet, driver legetøjet væk fra kysten, og hunden kan blive ved med at svømme efter det, langt længere ud end godt er. Kast parallelt med kysten eller ind mod land, og lad hellere legetøjet ligge, end at hunden jagter det ud på dybt vand.

• Test flydeevnen hjemmefra, og igen når legetøjet har fået sine første bidmærker.
• Vælg gult frem for rødt og grønt, for kontrast slår farvesmag.
• Undgå pinde og kastepinde af træ, da splinter og skarpe ender kan give skader i munden og svælget.
• Hold pauser på land hvert par kast, så hunden når at få vejret.
• Kast aldrig i strømmende åer eller ud fra høje kanter, hvor hunden ikke kan komme op igen.
• Stop legen, mens hunden stadig vil mere, så holder begejstringen til næste gang.

Saltvand, slugt vand og alger

Hunde sluger uundgåeligt vand, når de bider fat i legetøj i bølgerne. For meget saltvand kan give opkast og diarré og i værste fald en alvorlig saltforgiftning. Også store mængder ferskvand kan være skadeligt, hvis hunden apporterer i lang tid og får vand ind ved hvert greb. Tag ferskvand og en foldbar rejseskål med, og tilbyd vand i pauserne, så hunden ikke drikker havvand af tørst.

I søer og fjorde kan der om sommeren opstå opblomstring af blågrønalger, som kan være giftige for hunde. Lad hunden blive på land, hvis vandet er grønligt og uklart, eller hvis der ligger grønt skum eller en hinde langs bredden. Bliver hunden sløv, kaster op, savler kraftigt, får diarré eller virker usikker på benene efter en badetur, så kontakt dyrlægen med det samme.

Stranden og indkaldet

Fra 1. april til 30. september skal hunde være i snor på stranden. Der kan være lokale undtagelser, fx skiltede hundestrande, hvor hunden må løbe frit, og andre steder er hunde slet ikke tilladt. Uden for hundestrandene er en lang line den praktiske løsning i sommerhalvåret: hunden kan svømme ud efter legetøjet, og du kan stadig hjælpe den tilbage. Brug en line, der ikke suger vand og bliver tung, og fastgør den til en sele frem for et halsbånd.

Apport i vand er samtidig god indkaldstræning. Hver gang hunden vender om med legetøjet og svømmer ind mod dig, øver den at komme tilbage under fristelser. Beløn, når den når helt ind, og byt legetøjet til en godbid i stedet for at tage det fra den, så den ikke lærer at holde afstand med byttet.

Ikke alle hunde er skabt til at svømme

Kortsnudede racer, hunde med tung forpart og korte ben og ældre hunde med stive led har det svært i vandet, også selvom de gerne vil. Det samme gælder overvægtige hunde og hunde, der aldrig har svømmet før. Til dem er flydende legetøj i lavvandet kant, hvor poterne stadig kan nå bunden, bedre end apport på dybt vand. En svømmevest giver ro, hvis I er i båd eller ved stejle bredder, og bør have et håndtag på ryggen, så du kan løfte hunden op.

Har I badebro, pool eller høj bådkant, er en rampe eller hundetrappe op af vandet mere værd end noget legetøj. Mange farlige situationer opstår ikke ude i vandet, men når hunden skal op igen og kravler forgæves op ad en glat kant.

Skyl af bagefter, både hund og legetøj

Salt, sand og alger sætter sig i overflader, sømme og revner. Skyl derfor legetøjet i ferskvand, og lad det tørre helt et sted i skygge, før det kommer i legetøjskassen. Ellers lugter hele kassen af sø efter en uge, og fugt i stof og tov giver grobund for skimmel.

Det samme princip gælder for hunden: skyl salt og sand ud af pelsen og poterne, tør ørerne af udenpå med et håndklæde, og se efter tang, fiskekroge og muslingeskaller mellem trædepuderne. Hunde med hængeører, der bader meget, kan være mere udsatte for øregener, så hold øje med rysten på hovedet, kløe eller lugt fra ørerne.

Bliver pelsen mat og tør af mange badeture, handler det oftest om pleje og fodring frem for om vandet. Nogle bruger lakseolie som tilskud, men tal med dyrlægen, før du ændrer på kosten, især hvis huden er irriteret eller kløende.

Vandleg uden for badesæsonen

Interessen for vand forsvinder ikke, når sommeren er slut. Et lavt badebassin i haven, en balje med flydende legetøj eller en tur i regnvejr holder legen i gang, når søen er for kold til lange svømmeture. Koldt vand trætter hurtigere, så gør turene kortere, og tør hunden grundigt bagefter. Hunde, der fryser hurtigt, har glæde af en regnjakke eller et dækken på vej hjem frem for at stå og ryste ved bilen.

På rigtig våde dage kan du flytte energien indendørs. Snusemåtter og andet aktivitetslegetøj til hund sætter næse og hoved i arbejde, og mental aktivering kan trætte en hund mere, end mange forventer. Du slipper samtidig for at tørre bilen af bagefter.

Turen hjem med en våd hund

En hund, der er gennemblødt og fuld af sand, hører til på et underlag, der kan komme i vaskemaskinen. Læg et håndklæde eller et vaskbart tæppe i bagagerummet, og lad hunden ryste sig og dryppe af et par minutter, inden I kører. En sikkerhedssele til hunden eller et fastspændt bur holder både hund og våd pels på plads under kørslen.

Kom legetøjet i en pose for sig, så det ikke ligger og fugter resten af bagagen, og husk at tage det op igen derhjemme, så det kan tørre.