Loppe- & flåtmidler til hund

Sådan vælger du loppemiddel til hunden

Det rigtige loppemiddel til hund vælges ud fra tre ting: hvad det skal virke mod, hundens vægt og hvor godt du selv husker at forny det. Nogle midler virker kun mod lopper, andre også mod flåter, så læs pakken, før du køber. Pipetter gives typisk hver 4. uge, et medicinsk halsbånd sidder i flere måneder, og naturlige sprays og clips er ikke lægemidler og har en mere usikker effekt. Vægtklassen på pakken skal passe til hunden, og bor der kat i huset, skal du tjekke indholdsstofferne ekstra grundigt.

Det bedste loppemiddel afhænger af hunden

Søger du efter det bedste loppemiddel eller det bedste flåtmiddel til hunde, findes der ikke ét svar, der passer til alle. Sammenlign i stedet på de punkter, der står på pakken og i indlægssedlen:

• Virkeområde: lopper, flåter eller begge dele, og om midlet også hæmmer loppeæg og larver.
• Virkningstid: hvor lang tid der går mellem hver behandling, og om tiden er forskellig for lopper og flåter.
• Vægt og alder: hunden skal ligge inden for vægtklassen og over produktets aldersgrænse.
• Hverdagen: om hunden svømmer ofte, om der bor kat i huset, og om du hellere vil huske et dryp hver måned eller et halsbånd, der sidder længe.

Et godkendt lægemiddel, der passer til hundens vægt og til dit eget overskud til at forny det, er som regel et bedre valg end det produkt, der lover mest.

Hvad du reelt beskytter hunden mod

Lopper er i første række en kløeplage, men hos følsomme hunde kan de give en allergisk hudreaktion. De kan også overføre bændelorm, når hunden sluger en loppe, mens den klør sig. Har hunden haft lopper, så tal med dyrlægen om, hvorvidt den også skal have ormekur. En flåt gør normalt ikke andet end at sidde og suge, til du opdager den. Det egentlige problem er de sygdomme, den kan have med sig, herunder borreliose og anaplasmose.

Derfor handler beskyttelse mindre om at holde hunden helt fri for parasitter og mere om at forkorte den tid, de er på den. Et middel, du husker at bruge, er bedre end det stærkeste middel, der ligger halvbrugt i skuffen.

Pipette, halsbånd eller spray: hvad passer til din hund?

Pipetter (spot-on)

Pipetten dryppes direkte på huden i nakken, hvor hunden ikke kan slikke det af. Til store hunde skal indholdet ofte fordeles på flere steder langs ryggen, så følg indlægssedlen. Skil pelsen, så væsken rammer huden og ikke bare hårene. Det er den mest udbredte løsning, og den doseres efter hundens vægt. Vægtklassen på pakken skal følges nøje, også når hunden ligger tæt på grænsen. Nogle produkter dræber parasitten, når den kommer i kontakt med hunden, andre virker også afvisende. Begge dele fungerer, når intervallet holdes.

Loppe- og flåthalsbånd

Et medicinsk halsbånd afgiver virksomt stof løbende og holder i flere måneder ad gangen. Det er den nemme løsning, hvis du har svært ved at huske en fast dato hver måned. Til gengæld skal du tjekke, at det sidder med plads til to fingre, at den overskydende ende klippes af, og at hunden ikke får irritation under båndet.

Spray

Spray dækker hele pelsen og virker fra påføringen, så den er brugbar før en tur i højt græs. Sprays, der ikke er medicin, skal typisk gentages ofte, og du skal arbejde produktet ned i bunden af pelsen, ikke bare på toppen. Følg producentens anvisning om, hvor ofte den skal fornyes.

Tabletter

Tabletter fra dyrlægen findes også og virker indefra. Dem skal du have anvist af din dyrlæge, så de indgår ikke i udvalget her.

Flåtpiller til hunde er receptpligtige, og dyrlægen vælger middel og interval ud fra hundens vægt, alder og helbred. Fordelen er, at bad og svømning ikke påvirker effekten, og at der ikke sidder rester af middel i pelsen, som børn eller katte kommer i kontakt med. Til gengæld skal flåten som regel have bidt sig fast, før stoffet virker. Den daglige gennemgang af pelsen er derfor stadig nødvendig.

Tjek hvad midlet faktisk virker mod

Den mest almindelige fejl er at købe et loppemiddel og tro, at hunden så også er beskyttet mod flåter. Det gælder ikke for alle produkter. Ser du på udvalget ovenfor, er forskellene tydelige:

• Advantage Vet indeholder imidacloprid og virker mod lopper (og pelslus), men ikke mod flåter. Skal hunden også beskyttes mod flåt, kræver det et andet middel.
• Frontline Combo dræber både lopper og flåter og indeholder desuden et stof, der hæmmer udviklingen af loppeæg og larver. Det er det, der menes med, at det virker i omgivelserne. Ifølge produktinformationen holder effekten mod nye lopper i op til 8 uger og mod flåter i op til 4 uger, så i flåtsæsonen er det de 4 uger, der styrer intervallet.
• Seresto er et halsbånd mod både lopper og flåter, som ifølge producenten virker i op til 8 måneder. Det fås i forskellige størrelser, så vælg det, der passer til hundens vægt.
• Naturprodukter som clips til halsbåndet og plantebaserede sprays er ikke godkendte lægemidler. Læs mere om dem længere nede.

Dosering og de typiske fejl

Vej hunden, hvis du er i tvivl, især hvis den ligger tæt på grænsen mellem to vægtklasser eller stadig vokser. En pipette til en stor hund må ikke deles ud på flere små hunde, og en pipette til en lille hund giver ikke tilstrækkelig beskyttelse til en større.

• Forkert placering: Dryppes midlet i pelsen i stedet for på huden, eller et sted hunden kan slikke, mister det effekt.
• Bad og svømning: Indlægssedlen fortæller, hvor længe du skal vente med bad før og efter behandlingen. Overhold det, ellers skylles en del af midlet væk. Er hunden i forvejen hudirriteret, så vent med at bade, og læs om valget af hundeshampoo, før du kombinerer bad og behandling.
• Glemte intervaller: Indstil en påmindelse i telefonen til den dag, hvor produktet skal fornys. Det er de glemte uger imellem, der skaber problemerne.
• Kun én hund behandlet: Har du lopper i huset, skal alle hunde og katte i husstanden behandles med et middel, der passer til den enkelte dyreart.

Naturlige midler: hvad du kan forvente

Plantebaserede sprays, clips til halsbåndet og ultralydsbrikker tiltrækker mange, der helst vil undgå insekticider. De er ikke godkendt som lægemidler, og deres effekt er ikke dokumenteret på samme måde som for de klassiske midler. I bedste fald virker de afskrækkende, men de kan ikke slå en bestand ned, der allerede har etableret sig. De bør heller ikke være eneste beskyttelse mod flåter i sæsonen.

En plejespray kan godt have en plads, fx til at berolige hud, der er irriteret af insektbid. Ved en egentlig loppeinvasion eller i højsæsonen for flåt er et godkendt loppe- og flåtmiddel det sikre valg. Vær opmærksom på, at flere æteriske olier, især tea tree, ikke hører hjemme på hund og aldrig i nærheden af kat. At et produkt er naturligt, betyder ikke automatisk, at det er ufarligt.

Hvalpe, drægtige tæver og katte i huset

Alder og vægt afgør, hvad hunden må få. Mange produkter har en nedre grænse for både vægt og alder, og til de mindste hvalpe er en fintandet kam plus vask af lejet ofte det, der er tilbage, indtil de er store nok. Spørg dyrlægen, hvis hvalpen har lopper, før den når produktets aldersgrænse. Er tæven drægtig eller diegivende, skal produktet ifølge indlægssedlen udtrykkeligt være godkendt til det.

Bor der kat i husstanden, skal du læse etiketten ekstra grundigt. Nogle hundeprodukter indeholder permethrin, som er giftigt for katte, også ved tæt kontakt med den nyligt behandlede hund. Brug aldrig et hundeprodukt på katten, og hold dyrene adskilt, til midlet er tørret ind, hvis indlægssedlen anbefaler det.

Flåttang og loppekam er værktøj, ikke beskyttelse

En flåttang forebygger ingenting. Den fjerner det, der allerede sidder der, og der er langt mindre risiko for at klemme flåten end med fingerneglene. Der findes krogmodeller, pincetmodeller og kortformede fjernere; forskellen er mest, hvad du selv har fingre til at styre. Har du intet værktøj med, kan fingrene bruges som nødløsning, men tag fat helt nede ved huden. Læg gerne en flåttang i lommen sammen med hundeposerne og en i bilen, så den er ved hånden efter turen.

Loppekammen er dit diagnoseværktøj. Tætte tænder fanger både lopper og de små sorte prikker af loppeafføring, som farver rødbrunt, hvis du lægger dem på et fugtigt stykke køkkenrulle. Kæm gerne over et lyst underlag, så du kan se, hvad der falder ned. Har du i forvejen styr på hundebørster og strigler, går kamningen hurtigere, fordi pelsen ikke er filtret.

Sådan fjerner du en flåt uden at klemme den

1. Sæt værktøjet helt tæt på huden, om flåtens munddele og aldrig om den oppustede krop.
2. Med pincet eller tang: træk lige ud i et roligt, jævnt træk. En drejefjerner i plast skubbes ind under flåten, drejes rundt og løftes op, som vejledningen beskriver.
3. Lad være med at brænde flåten eller smøre olie, smør eller sprit på den. Det forsinker kun fjernelsen, og flåten skal af så hurtigt som muligt.
4. Kig efter, om hovedet kom med. Sidder der en lille rest tilbage, så lad huden selv støde den ud frem for at rode i vævet.
5. Rens stedet med lidt vand, og notér hvor og hvornår bidet sad.

Tjek hunden systematisk efter hver tur i skov, krat og højt græs: hoved og ører, hals og under halsbåndet, armhuler, lyske og mellem tæerne. Flåten sætter sig ofte disse steder, og det er også dem, man let springer over. Ørerne kan du med fordel tage i samme omgang som den ugentlige rutine for øjne, ører og poter.

Hvor hurtigt kan en flåt smitte?

Risikoen stiger, jo længere flåten sidder og suger. Borrelia overføres typisk først, når flåten har siddet fast i mindst et døgn, så en daglig gennemgang af pelsen i sæsonen er lige så vigtig som selve valget af middel. Mange hunde bliver smittet med borrelia uden nogensinde at få symptomer.

Et lille, rødt og hævet område lige omkring bidet er almindeligt de første dage. Hold derimod øje med hunden i tiden efter. Halthed, ømme eller hævede led, feber, sløvhed eller nedsat appetit hører til hos dyrlægen, og det samme gør et bidsted, der bliver betændt eller ikke falder til ro. Fortæl gerne dyrlægen, hvornår og hvor bidet sad.

Loppen bor i hjemmet, ikke på hunden

Ser du en loppe på hunden, findes langt størstedelen af bestanden som æg, larver og pupper i omgivelserne: i sofaen, tæppet, sengekanten og hundens leje. Behandler du kun hunden, fyldes den op igen fra gulvet.

Lopper på hunden er ikke et tegn på dårlig hygiejne. Hunden får dem typisk fra andre hunde og katte eller fra steder, hvor dyr har opholdt sig, og den loppe, man oftest finder på hunde, er katteloppen. En loppekur til hunde skal derfor altid følges af rengøring i hjemmet. Ellers kommer der hurtigt nye lopper på hunden.

Vask alt vaskbart så varmt, stoffet kan tåle, og støvsug hyppigt i en periode, også langs fodpaneler og under møbler. Smid støvsugerposen ud efter hver omgang. Et leje med aftageligt betræk gør arbejdet markant nemmere, og det er værd at have med i overvejelserne, når du kigger på hundekurve og hundesenge. Glem ikke tæpper og betræk i bilen, hvis hunden kører med.

Pupper kan ligge i dvale og klække, længe efter du troede, du var færdig. Regn derfor med flere uger, ikke få dage, og fortsæt behandlingen et stykke tid efter, at du tror, invasionen er ovre. Giver du op, fordi der stadig dukker en enkelt loppe op, starter cyklussen forfra.

Sæsonen er længere, end de fleste tror

Flåter bliver aktive, når temperaturen kommer over ca. 5 grader. Med milde vintre kan man derfor finde flåt både tidligt i foråret og langt hen i efteråret. I egentligt frostvejr er behovet lille, men milde perioder kan sætte dem i gang igen. Lopper er derimod et helårsproblem, fordi de trives fint i et opvarmet hjem.

Den fornuftige tilgang er derfor at beskytte mod flåter i hele den periode, hvor de er aktive, og at behandle mod lopper efter behov resten af året, fx når du finder lopper eller loppeafføring ved kamning.

God forebyggelse mod flåt hos hunden bygger på flere ting. Et flåtmiddel til hunde, der fornys til tiden, nedsætter risikoen, men intet middel giver fuld beskyttelse. Tjek pelsen hver dag i sæsonen, og fjern flåter, så snart du finder dem. På ture i områder med mange flåter kan du holde hunden på stierne frem for i højt græs og krat. Er du i tvivl om, hvilket middel der passer til jeres område og hundens vaner, kan dyrlægen rådgive.

Brug midlerne med omtanke

Loppe- og flåtmidler virker ikke kun på parasitterne. De aktive stoffer kan skade insekter og vandlevende dyr, og de kan havne i naturen fra pelsen, når hunden svømmer, via vaskevand og via afføring. Lægemiddelstyrelsen og Den Danske Dyrlægeforening anbefaler at bruge midlerne med omtanke og at tale med dyrlægen om den rigtige behandlingsstrategi, selv om flere af dem kan købes i håndkøb.

I praksis betyder det: behandl, når der er et reelt behov, hold nyligt behandlede hunde væk fra søer og vandløb og følg indlægssedlens anvisninger om svømning, saml afføringen op, og smid udbørstet hår i skraldespanden i stedet for i haven.