Tandpleje til hunde

Daglig børstning er kernen i tandpleje til hunde

Den bedste tandpleje til hunde er at børste tænderne hver dag med en hundetandbørste og en tandpasta lavet til hunde. Børsten fjerner den bløde belægning (plak), før den hærder til tandsten. Det kan ske inden for få døgn. Tyggeben, dentalsnacks og tandservietter kan hjælpe, men ingen af dem kommer lige så godt ind langs tandkødskanten som en børste.

Når tandstenen først har sat sig, kan hverken børste, serviet eller tyggeben fjerne den. Det kræver en tandrensning hos dyrlægen, og den foregår under fuld narkose. Tandpleje derhjemme handler derfor næsten kun om at forebygge. En lille indsats hver dag er langt mindre besværlig for både hund og ejer end en behandling i narkose.

God tandpleje til din hund består i praksis af tre dele:

• Hver dag: børstning med hundetandpasta, gerne på samme tidspunkt.
• Hver uge: et kig under læben på tandkødskanten og en snusen til ånden.
• Hvert år: dyrlægen ser på tænderne ved sundhedstjekket og vurderer, om der er brug for en tandrensning.

Det skal du bruge

• Tandbørste: En blød hundetandbørste, en fingerbørste til at starte med eller et sæt med begge dele. Hvilken der passer bedst, afhænger af hundens størrelse og tålmodighed (se længere nede).
• Hundetandpasta: Aldrig tandpasta til mennesker. Selve pastaen er ikke strengt nødvendig, for det er børstningen, der fjerner belægningen. Men smagen gør det meget lettere at få hunden med på det.
• Små godbidder som belønning: Bløde og små, så hunden ikke skal tygge længe på dem bagefter.
• Eventuelt tandservietter: Til de dage, hvor børsten ikke bliver taget frem. De tørrer tændernes flader af, men kommer ikke rigtigt ind langs tandkødskanten.

Fire uger til at gøre børstningen til en hverdagsting

De fleste giver op, fordi de starter med børsten i hånden første dag. Hunden trækker hovedet væk, man presser lidt på, og efter tre dage er projektet opgivet. Byg det i stedet op i små trin, hvor hvert trin er så let, at hunden aldrig når at synes, det er ubehageligt:

• Uge 1, kun fingeren: Løft læben, rør kort ved tandkødet, og giv en godbid. Gør det hver dag i cirka tredive sekunder.
• Uge 2, pasta på fingeren: Lad hunden slikke hundetandpastaen af fingeren et par dage, før du begynder at gnide den på tænderne.
• Uge 3, fingerbørste: Samme bevægelse, bare med gummiknopper. Hold det kort, og ros bagefter.
• Uge 4, rigtig tandbørste: Begynd ved de bageste tænder i den ene side, hvor det betyder mest, og stop, mens hunden stadig er rolig.
• Fast tidspunkt: Gør det på samme tid hver dag, fx efter aftenturen og inden hunden går i seng. Så bliver det en vane og ikke noget, du skal huske at beslutte.

Målet er hver dag, fordi belægningen hurtigt begynder at hærde. To-tre gange om ugen er stadig langt bedre end ingenting, men det holder sjældent tandstenen helt væk i længden. En kort børstning hver dag er bedre end en grundig én gang om ugen. Bliver en dag sprunget over, så tag den igen næste dag. Rutinen skal kunne klare en travl uge, ellers holder den ikke.

Tandpasta til mennesker hører ikke hjemme i hundens mund

Hunden skyller ikke munden. Den sluger alt, hvad du kommer i munden på den. Tandpasta til mennesker indeholder fluor, og nogle sukkerfrie typer indeholder sødestoffet xylitol. Det er giftigt for hunde, fordi det kan få blodsukkeret til at falde farligt, og i alvorlige tilfælde kan det skade leveren. Har hunden fået fat i tandpasta, tyggegummi eller andet med xylitol, skal du kontakte en dyrlæge med det samme.

Brug altid en tandpasta lavet til hunde. De smager typisk af lever, kylling eller malt, og smagen er en stor del af grunden til, at hunden overhovedet gider stå stille. Nogle hundetandpastaer indeholder enzymer og kan gnides på tænderne med fingeren på dage uden børstning. Se det som en nødløsning: uden børsten bliver effekten begrænset.

Børst skråt ind mod tandkødet

Problemerne starter der, hvor tanden møder tandkødet, og ikke midt på tanden. Det er også der, tandstenen først dannes. Hold børsten i cirka 45 graders vinkel mod tandkødskanten, og børst i små cirkler, så børstehårene kommer en lille smule ind under kanten.

Koncentrer dig om ydersiden af tænderne, især hjørnetænderne og de store kindtænder bagerst i munden. Tungen holder indersiden nogenlunde ren af sig selv, og det kræver som regel mere tålmodighed at komme derind, end det er værd i hverdagen.

Fingerbørste, enkelt hoved eller trehovedet børste?

Fingerbørsten er nemmest at starte med, fordi du hele tiden ved, hvor du er i munden. Til gengæld mærker du tænderne dårligere gennem gummiet, og dine fingre er tættere på kæberne. Den almindelige hundetandbørste med langt skaft og lille hoved er den mest præcise, når hunden først har vænnet sig til at blive børstet.

En trehovedet børste lægger sig om tanden og rammer flere sider af tanden på én gang. Det kan spare tid på store hunde med lange tandrækker. På små hunde med trange munde er den tit for klodset, og der er et lille enkelt børstehoved bedre.

Begynd i hvalpealderen, og hold øje med tandskiftet

Det er lettest at lære hunden at blive børstet, mens den er hvalp, men voksne hunde kan som regel også lære det med tålmodighed. Hvalpen begynder at skifte mælketænderne ud med blivende tænder omkring 12 ugers alderen, og de sidste skiftes ved 6-7 måneder. I den periode kan tandkødet være ømt, så hold øvelserne korte og blide. Trinene med fingeren og pastaen passer fint ind her.

Kig også efter mælketænder, der bliver siddende ved siden af de nye tænder. Det kaldes tilbageholdte mælketænder og ses oftest hos små racer. Tænderne kan få de blivende tænder til at vokse skævt, og madrester samler sig let imellem dem. Ser du dobbelte tænder, når hvalpen er omkring et halvt år, så vis dyrlægen det. Til tandskiftet kan hvalpen få noget at tygge på, som er beregnet til den alder, fx tyggeben til hvalpe.

Små racer og korte snuder får problemer først

Chihuahuaer, dværggravhunde, puddeltyper og andre små racer har lige så mange tænder som en schæfer, nemlig 42 blivende tænder, men i en meget mindre kæbe. Tænderne står tæt, og der er flere steder, hvor belægningen kan gemme sig. Kortsnudede hunde har ofte skæve eller drejede tænder af samme grund.

Har du sådan en hund, er den daglige børstning ekstra vigtig. Den skal ikke springes over, fordi hunden er lille og nem at glemme i den sammenhæng. Det samme gælder ældre hunde, hvor tandkødet ofte har trukket sig tilbage. Er du i tvivl om, hvor slemt det ser ud, så bed dyrlægen om at se på tænderne ved det årlige sundhedstjek.

Tyggeben og dentalsnacks kan supplere børsten, ikke erstatte den

Når hunden tygger, skrabes en del af den bløde belægning af, og den danner mere spyt, hvilket også hjælper. Derfor giver tandrensende godbidder og tyggeben god mening som en del af rutinen, bare ikke som hele rutinen. De kommer ikke ind langs tandkødskanten, og de fjerner ikke tandsten, der allerede sidder fast. Kig gerne efter VOHC-mærket (Veterinary Oral Health Council) på dentalsnacks. Det får kun produkter, der i forsøg har vist effekt mod belægning eller tandsten. Husk også, at de fleste dentalsnacks giver energi, så de tæller med i hundens daglige foderrasion.

Hold øje med, hvor hårdt det er. Kan du ikke lave et lille mærke i materialet med neglen, er der risiko for, at hunden knækker en tand på det. Vil du have noget blødere end de hårdeste ben, er tyggelegetøj i blødt gummi fra udvalget af hundelegetøj en mulighed. Tørfoder alene holder heller ikke tænderne rene. Vælg hundefoder efter hundens behov og ikke kun med tænderne for øje.

Alternativer til at børste tænder på hunde

Nogle hunde vil ikke have en børste i munden, selv efter flere ugers træning. Så er det bedre at gøre noget end ingenting. Tandservietter eller gaze om fingeren fjerner en del af belægningen på tændernes yderside. Hundetandpasta med enzymer kan gnides på med fingeren. Der findes også tilsætning til drikkevandet, tandgel og særligt dentalfoder med store foderstykker, som er lavet til at skrabe tænderne under tygningen. Spørg dyrlægen, om dentalfoder passer til din hund.

Ingen af alternativerne når ind under tandkødskanten, hvor tandstenen begynder. Kombinér gerne flere af dem, og prøv børsten igen i mindre trin. Mange hunde accepterer den til sidst, hvis du går tilbage til fingeren og pastaen i en periode.

Hvad du skal holde øje med mellem børstningerne

Ånden er det bedste tidlige tegn. En sund hundemund lugter af hund og ikke af noget sødligt eller råddent. Løft læben en gang om ugen, og se på tandkødskanten ved de store kindtænder. Er tandkødet lyserødt og sidder tæt om tanden, går det godt. Er det rødt, hævet eller bløder det let, når du rører ved det, er der betændelse i tandkødet.

Lav tjekket samtidig med det ugentlige eftersyn af øjne, ører og poter, så bliver det ikke en ekstra opgave. Tygger hunden skævt, taber den foder, savler den mere end normalt, eller vil den pludselig ikke have hårde godbidder, kan det være tegn på smerter i munden. Så skal den til dyrlægen. Det går ikke over af sig selv.

Tandsten derhjemme og tandrensning hos dyrlægen

Du kan ikke fjerne tandsten forsvarligt derhjemme. Tandstenen sidder fast på tanden og går ned under tandkødskanten, hvor du ikke kan komme til. Bruger man skrabeværktøj uden erfaring, kan man ridse emaljen og skade tandkødet, og det, der sidder under kanten, bliver alligevel siddende.

Hunden skal til dyrlægen, hvis der er tandsten langs tandkødskanten, hvis den har dårlig ånde, der ikke går væk, eller hvis tandkødet er rødt og hævet. Dyrlægen vurderer, om der skal tandrenses. Det sker under narkose, fordi hele munden skal undersøges og renses grundigt, også under tandkødskanten. I nogle tilfælde kan dyrlægen anbefale en mundskyllevæske med klorhexidin som supplement til børstningen. Efter rensningen er det din daglige rutine, der afgør, hvor længe der går, før der skal renses igen.

Sådan fjerner dyrlægen tandsten på hunde

Hvis du vil vide, hvordan man fjerner tandsten på hunde, er svaret en professionel tandrensning. Mens hunden er i narkose, fjerner dyrlægen tandstenen med en ultralydsrenser, både på tænderne og i lommerne under tandkødet. Bagefter poleres tænderne, så overfladen bliver glat, og ny belægning ikke hæfter så let. Samtidig undersøger dyrlægen hver tand, kan tage røntgenbilleder og fjerner tænder, der er løse eller betændte.

Nogle steder tilbydes tandrensning uden narkose. Den fjerner kun den synlige del over tandkødskanten. Tænderne ser rene ud, men betændelsen under kanten fortsætter. Børstningen derhjemme forebygger ny tandsten. Den kan ikke fjerne det, der allerede har sat sig.