Hundefløjter, dummies & træningsgrej

Sådan vælger du den rigtige hundefløjte

En hundefløjte til indkald skal have en fast tone, som du kan købe igen, og den skal sidde på dig, hver gang du går tur. Det sikreste valg er en klassisk fløjte med en nummereret frekvens, en snor om halsen og en identisk reserve i jakken eller bilen. Hvilken tone du vælger, betyder mindre end at du holder fast i den, og at hunden fra første dag lærer, at lyden altid betyder noget godt.

Fløjten holder tonen, også når du er irriteret

Det tiende forgæves indkald lyder anderledes end det første. Hunden hører forskellen, og for mange hunde er en presset stemme et signal om, at det nok ikke er så rart at komme hjem alligevel. En fløjte har ikke humør. Den lyder ens ved kaffetid og ens, når du har ledt i tyve minutter.

Samtidig skiller en skarp, ren fløjtetone sig tydeligt ud fra vindsus og baggrundsstøj, så den typisk når længere ud over en åben mark end en råbt kommando. Det er den praktiske grund til, at jægere og hyrdehundefolk har brugt fløjte i generationer.

Faste toner, dobbeltfløjter og de “lydløse” modeller

De klassiske plastfløjter er stemt til én fast frekvens, og hver tone har et nummer. Hos ACME står for eksempel 210,5 for en bestemt høj tone, så du kan købe præcis samme lyd igen, hvis din fløjte bliver væk. Findes din tone også i en kraftigere model, kan det være en fordel i blæst eller tæt terræn, men hold dig til samme nummer, så hunden genkender lyden.

En hundefløjtes frekvens angives typisk i hertz eller via modelnummeret. Høje toner skiller sig tydeligt ud fra vind og baggrundsstøj. Dybere toner er ofte lettere for dig selv at høre og føles mindre skarpe tæt på hunden. Hunde hører fint begge dele, så den præcise frekvens betyder mindre for hunden end at tonen er den samme hver gang. Vælg en tone, du selv kan lide at høre, og som ikke ligner andre fløjter i dit træningsområde.

Dobbeltfløjter har to forskellige toner, typisk én i hver ende. De er praktiske, hvis du vil holde to signaler helt adskilt, men de fleste klarer sig fint med én tone, fordi du kan variere selve signalet. En almindelig opdeling blandt jagthundefolk er en række korte pift til indkald og én lang tone til stop. Det vigtigste er, at du beslutter dig for dine signaler fra start og bruger dem ens hver gang.

Har du flere hunde, kan du give dem hver sin tone, så du kan kalde den ene ind uden at forstyrre den anden. Det kræver selvfølgelig, at du holder styr på, hvilken fløjte der hører til hvilken hund.

De såkaldt lydløse fløjter ligger så højt i frekvens, at mennesker hører dem svagt eller slet ikke, mens hunde, der hører højere toner end os, sagtens opfatter dem. De er ikke magiske, og de gør ikke træningen hurtigere. Fordelen er, at du ikke generer naboer og andre gæster i skoven. Ulempen er, at du selv har svært ved at høre, om du overhovedet fik pustet ordentligt. Nogle modeller kan justeres med en skrue; har du fundet en tone, din hund reagerer på, så lad indstillingen være.

Hvad der adskiller en god hundefløjte fra en dårlig

Den bedste hundefløjte er ikke nødvendigvis den dyreste. Det er den, du har på dig hver eneste gang, og som lyder ens år efter år. Kig efter:

• Angivet frekvens eller modelnummer, så du kan købe en identisk reserve
• Snor om halsen eller karabin, så fløjten sidder på dig og ikke i tasken derhjemme. Ligger den i lommen, når du sjældent at få den frem i tide
• Fløjte uden kugle, hvis du bruger den i regn og frost. Kuglen i en klassisk trillefløjte kan sætte sig fast, når den bliver våd eller fryser
• Et materiale, du kan lide i munden: plast er let og føles ikke koldt, horn er en varm og holdbar klassiker, mens metal holder længe, men bliver ubehageligt koldt mod læberne i frostvejr
• En ekstra fløjte i bilen eller jakken, så en glemt fløjte ikke sætter træningen på pause

Køb gerne to ens med det samme. Så står du ikke uden fløjte den dag, den ene bliver væk, og hunden hører præcis den samme tone fra reserven.

Leder du efter den bedste hundefløjte, så sammenlign modellerne på punkterne ovenfor: Er frekvensen eller nummeret angivet? Kan samme model sandsynligvis købes igen om nogle år? Har den kugle eller ej? Og sidder den godt i munden og på snoren? En fløjte til hund, der opfylder de fire krav, er et solidt valg.

Byg indkaldet op indendørs, før du går ud

Fløjten betyder ingenting for hunden i sig selv. Den skal knyttes til noget godt, og det gør du bedst i køkkenet, hvor der ikke sker andet. Pust dit signal, giv straks en lille træningsgodbid, og gentag et par gange dagligt i korte omgange. Hunden skal lære, at lyden altid udløser noget værd at komme efter.

Med en hvalp kan du begynde, så snart den har vænnet sig til sit nye hjem. Hold sessionerne meget korte, gerne bare nogle få gentagelser ad gangen, og lad dem foregå indendørs. Det frie indkald med distraktioner venter, til hvalpen er blevet ældre og har trænet signalet på line.

Først når hunden reagerer på lyden alene ved at vende hovedet, bør du rykke træningen udenfor i haven, og senere til et fredeligt sted uden andre hunde eller vildt i nærheden. Distraktioner skal indføres trin for trin, ikke på én gang. Brug kun fløjten, når du er rimelig sikker på, at hunden kommer, og beløn hvert eneste indkald i starten.

Brug fløjten på line, før du bruger den løs

Et fløjtesignal, hunden lærer at ignorere, er svært at reparere. Derfor er lange liner og sporliner det oplagte mellemtrin: du kan give signalet, og hvis hunden ikke reagerer, kan du stille og roligt hjælpe den ind, så signalet aldrig ender uden konsekvens. Fastgør linen i en sele frem for et halsbånd, så et pludseligt stop ikke rammer halsen.

En rullelin egner sig dårligt til det her, fordi der altid er træk på snoren, og hunden derfor aldrig oplever forskellen på at være fri og at blive kaldt ind. Når indkaldet sidder sikkert på langlinen, kan du øve frit indkald i en hundeskov eller på et indhegnet areal, hvor det er tilladt at have hunden løs.

Dummies: vægt, materiale og hvornår du bruger hvad

En apportdummy er en pølseformet træningsgenstand, som hunden lærer at hente og aflevere i hånden. Den almindelige standardvægt er 500 gram, mens 250-grams dummies bruges til hvalpe og unghunde, der stadig er ved at finde grebet. Start let, og skift til 500 gram, når hunden holder roligt fast og afleverer i hånden uden at tygge. Tygger hunden, eller taber den dummyen på vejen tilbage, er det et tegn på at gå et skridt tilbage i træningen frem for at gøre opgaven sværere.

Canvas-dummies er de mest almindelige og giver et godt greb, men stoffet suger vand og bliver tungere, når det er vådt. Dummies i plast eller gummi suger ikke vand og er nemmere at skylle rene for mudder. Har du en hund, der elsker at hente, men ikke skal på jagt, fungerer en dummy fint som et struktureret alternativ til almindelige bolde og apportlegetøj. Lad den blive pakket væk mellem træningerne, så den bevarer sin værdi.

Klikkeren markerer det halve sekund, der tæller

En klikker fortæller hunden præcis, hvilket øjeblik der udløste belønningen. Det er svært at ramme lige så skarpt med et ord, fordi ord kommer i mange tonefald og ofte et halvt sekund for sent. Klikket lyder ens hver gang, og hunden lærer hurtigt, at lyden betyder “det der, og godbidden er på vej”.

Klikkeren er et indlæringsværktøj, ikke et signal til at komme. Den bruges, mens hunden lærer noget nyt, og trappes ud, når adfærden sidder. Har du svært ved at håndtere klikker, line og godbidder på én gang, kan et fast markørord som “ja” gøre det samme, bare med lidt mindre præcision.

Det du sagtens kan springe over

Ultralydsapparater, der lover at stoppe gøen på afstand, løser ikke årsagen til gøen og kan gøre en usikker hund mere urolig. Gør din hund meget, er det mere givende at finde ud af, hvad der udløser det, og eventuelt få hjælp af en hundetræner. Vær også skeptisk over for fløjter, der markedsføres som noget, hunden adlyder “instinktivt”. Der findes ingen tone, der erstatter træning.

Du behøver heller ikke fem dummies i forskellige farver fra start. Én fløjte, én ekstra fløjte, én dummy og en pose godbidder dækker de første mange måneders træning. Resten kan vente, til du ved, hvad du faktisk savner.