Lang line & sporline til hund

Hvad er en lang line, og hvornår giver den mening?

En lang line er en træningsline på typisk 5-10 meter, der giver hunden afstand og frihed, mens du stadig kan gribe ind. Den bruges mest til indkaldstræning og til hunde, der endnu ikke kan gå løse, og i en længere udgave som sporline til næsearbejde. Til hverdagsturen i byen er den det forkerte valg.

De fleste hunde kan kaldes ind derhjemme i køkkenet. Problemet opstår, når der er harelugt i hegnet og en anden hund tres meter væk. Den lange line lader dig træne præcis det spring: hunden oplever afstand og valgfrihed, men du kan stadig gribe ind, hvis svaret bliver nej.

Derfor er det mere rammende at kalde den et træningsredskab end en line. Du bruger den i en periode, med et mål for øje, og lægger den væk igen, når indkaldet sidder. Til den daglige tur er der bedre værktøj blandt almindelige hundesnore og liner.

Lang line, slæbeline og sporline

Ordene bruges i flæng, og den samme line sælges ofte under flere navne: lang hundeline, langline, træningsline eller slæbeline. Forskellen ligger mest i, hvordan du bruger den. En lang line holder du selv i og bruger aktivt til at arbejde med afstand og indkald. En slæbeline får lov at slæbe efter hunden, så du kan træde på den eller samle den op, når du skal gribe ind. Den er ofte uden håndtag eller med et lille håndtag, så den ikke hænger fast i grene og hegn. En sporline er typisk omkring ti meter eller længere og er beregnet til at følge en hund, der arbejder med næsen i jorden i roligt tempo.

Mange bruger flere af dem i forskellige faser: en kort slæbeline til hvalpen i haven, en lang line til indkald på marken og en sporline, hvis hunden skal gå spor. Forskellen mærkes hurtigt i praksis. En meget lang line på en hund, der spurter, er svær at styre, og en line uden håndtag er besværlig at holde fast i, hvis du skal kunne stoppe hunden hurtigt.

Flexline og justerbar line er noget andet

I udvalget finder du også flexliner og liner med flere længdeindstillinger. De giver hunden mere plads på turen, men de løser ikke samme opgave som en lang line. En flexline har et konstant let træk i linen, så hunden oplever, at den får mere line ved at trække. Det er det modsatte af, hvad du vil opnå, når du træner indkald eller gang i løs line. Læs om fordele og forbehold under flexline og rullelin.

En justerbar line med flere positioner kan forlænges og forkortes med karabin og ringe og er praktisk som hverdagsline. Tjek den samlede længde i produktbeskrivelsen, før du bruger den til træning: til indkald på afstand skal linen typisk være mindst fem meter.

Vælg længde efter opgaven, ikke efter hundens størrelse

Start kortere, end du tror. Fem meter er rigeligt til de første uger med indkald, og du undgår at stå med et bundt line i græsset. Når hunden svarer pålideligt på fem meter, går du op i længde.

• 2-3 meter: slæbeline i haven eller til hvalpe, der lige skal lære at komme, når de bliver kaldt.
• 5 meter: den mest brugbare længde til indkaldstræning i praksis.
• 10 meter: til åbne marker og strand, når afstanden skal udfordres.
• 15-20 meter: primært sporarbejde og næsearbejde på store, åbne arealer.
• Uden håndtag: når linen skal slæbe frit uden at hænge i grene og hegn.

Jo længere linen er, jo mere skal du håndtere, og jo større fart når hunden op, før linen strammer. Derfor er længere ikke automatisk bedre.

Når du sammenligner lange hundeliner, står længden ofte i produktnavnet. Tjek alligevel den samlede længde i beskrivelsen, og se efter fire ting: bredde, vægt, karabintype og om der er håndtag. En bred og tung line på en lille hund trækker selen skævt og gør linen træg at arbejde med. Til en stor hund er en tynd line til gengæld svær at holde fast i, når hunden pludselig sætter i løb.

Materialet afgør, om linen bliver brugt

En vævet nylonline er let og billig, men den suger vand, bliver tung i regn og samler mudder og frø. Løber den hurtigt gennem en bar hånd, kan den give brandsår.

Belagte liner i biothane eller lignende materiale suger ikke vand og kan skylles rene under hanen. Har du en hund, der bruger linen året rundt i vådt terræn, er det den type, der gør den største forskel i hverdagen. Liner med indvævet gummi giver et bedre greb, også når de er våde. Ingen af materialerne fjerner risikoen for brandsår helt, så handsker er stadig en god idé.

Se også på bredden og karabinen. En tynd, let line passer til en lille hund, mens en stor og stærk hund kræver en solid karabin, der ikke åbner sig ved et ryk.

Fastgør i selen, ikke i halsbåndet

Ti meter line og en hund i fart giver et ryk, som ingen hals bør tage. Brug derfor en sele til den lange line, gerne med ring på ryggen, så linen ikke så let kommer ind under forbenene. Halsbåndet skal hunden stadig have på, for uden for hjemmet skal en hund i Danmark bære halsbånd med ejerens navn og adresse. Læs mere om valg og pasform under hundehalsbånd.

Selen skal sidde så godt, at hunden ikke kan bakke ud af den, hvis den bliver forskrækket, og den må ikke gnave bag forbenene. Har hunden tendens til at accelerere væk, fordeler en veltilpasset og polstret sele trækket bedre. Se udvalget af seler til hunde der trækker, hvis din hund hører til i den kategori.

Sådan træner du indkald med lang line

1. Begynd et sted med få forstyrrelser, og kald kun, når du er ret sikker på, at hunden kommer.
2. Beløn hver gang med noget, hunden virkelig gerne vil have. Små, bløde træningsgodbidder er nemme at have i lommen og hurtige at spise.
3. Brug linen som sikkerhedsnet, ikke til at hale hunden ind. Kommer den ikke, forhindrer linen, at den stikker af, og du kan gå tættere på eller gøre dig mere interessant i stedet for at gentage kaldet igen og igen.
4. Øg forstyrrelser og afstand gradvist, og gå først op i længde, når hunden svarer pålideligt.
5. Send af og til hunden ud at snuse eller lege igen efter belønningen, så indkaldet ikke altid betyder, at det sjove slutter.

Sådan håndterer du linen, uden at nogen kommer til skade

Vikl aldrig linen om håndleddet eller fingrene. Læg den i løse bugter i hånden, så den kan slippes med det samme, og brug gerne handsker, særligt med en tekstilline. Gå med linen i stedet for at stå stille og lade den løbe ud i fuld længde, og lad ikke hunden nå enden af linen i fuld fart. Kald eller brems blødt, før linen strammer.

Hold også øje med, hvor linen ligger. Den finder ben, cykelhjul og andre hundes forben med stor præcision, og ti meter snor i knæhøjde kan gøre reel skade. Er der mange mennesker eller hunde, kortes linen ind, eller den bliver hjemme. En slæbeline skal kun bruges, mens du holder øje, og den bør tages af, før hunden leger vildt med andre hunde eller bevæger sig ind i krat, hvor den kan sætte sig fast.

Sporarbejde kræver ro i den anden ende

Skal linen bruges til spor eller næsearbejde, ændrer teknikken sig. Her skal linen være let stram og rolig, så hunden kan mærke, at du følger med uden at forstyrre. Du går bag hunden i dens tempo, ikke omvendt, og du bruger ikke linen til at rette op på retningen.

Vælg gerne en decideret sporline på ti meter eller mere i et belagt materiale. Den skal kunne holdes let stram uden at skære i hånden, og den skal kunne skylles ren efter en tur i vådt terræn. Mange kombinerer sporet med et fast startsignal og en belønning i den anden ende. Fløjter, dummies og andet grej finder du under hundefløjter, dummies og træningsgrej.

Hvor den hører hjemme, og hvor den ikke gør

Marken, stranden uden for sæsonen, den øde grusvej og indhegnede træningsbaner er der, en lang line giver mening. I byen, på fortovet og i tætpakkede hundeskove er den til gene for andre, og her er en kort line det rigtige valg.

Undersøg altid, hvilke regler der gælder i området, du træner i. Hunde skal som udgangspunkt føres i snor i skov og på mange strande i sommerhalvåret, og der kan være lokale regler eller krav fra lodsejeren. Det er ikke givet, at en lang line i fuld længde er nok til at opfylde et krav om snor, så hold den kort, hvor du er i tvivl, og respekter skiltningen.