Hundesnore & liner

Sådan vælger du den rigtige hundesnor

Til de fleste hunde er en fast line på halvanden til to meter det bedste udgangspunkt. Den er lang nok til, at hunden kan snuse, og kort nok til, at du kan holde den væk fra kørebanen. Vælg derefter materiale efter, hvordan det skal føles i hånden, og en bredde, der passer til hundens størrelse og kræfter. Gå efter et håndtag, der ikke skærer, og en karabinhage i metal, der lukker helt af sig selv. Trækker hunden, skal linen sættes i en sele og ikke i halsbåndet.

Hvilken hundesnor skal jeg vælge?

Står du med det spørgsmål, så tag stilling i denne rækkefølge. Det sparer dig for fejlkøb:

• Hvor går I mest? Mest by og fortov: en kort snor til hunden på omkring halvanden meter. Blandet hverdag: to meter. Stier og parker med god plads: to til tre meter.
• Hvor stærk er hunden? Små hunde klarer sig med en smal, let line på omkring en centimeters bredde. Store hunde, der kan sætte i, har brug for et bånd på to centimeter eller mere og en kraftigere hage.
• Hvordan vil du holde den? Vælg webbing, reb eller læder efter greb og vejr, og først derefter efter udseende.

Herunder gennemgår vi de valg, der gør en forskel i hverdagen: længden, materialet, hagen og håndtaget, og hvornår en hundesnor er slidt op.

Hvor lang skal en hundesnor være?

To meter dækker de fleste hverdagsture. Hunden får plads til at snuse i rabatten uden at komme ud på kørebanen. Går I meget i by og trafik, er halvanden meter lettere at styre, og den er også praktisk i bil, tog og venteværelse.

Din egen højde og hundens størrelse tæller også med. Snoren skal først nå fra din hånd ned til halsbåndet, før hunden får nogen fri længde. Er du høj og hunden lille, går en stor del af en line på halvanden meter til højden alene, og så føles den kortere, end tallet siger. Her er to meter ofte bedre. Er du i tvivl, så kig på en justerbar line med flere ringe. Den kan sættes til forskellige længder, så den samme hundesnor kan bruges kort i byen og længere på stien.

Mange ender med to liner, og det er der en god grund til: en kort til byen og transport og en på to til tre meter til den daglige tur, hvor hunden må snuse. Signalerne bliver også tydeligere. Hunden lærer hurtigt, at den ene line betyder tæt kontakt, og at den anden betyder frihed inden for rækkevidde.

Skal I træne indkald i åbent terræn, er det en anden type udstyr: se lange liner & sporliner. Vil du have en line med udtræk til markveje og åbne områder, skal du kigge på flexline & rullelin. Vælg en med bånd frem for tynd snor, og lås den kort, så snart I nærmer jer en vej. En hund i fuldt udtræk kan nå ud foran en bil, før du når at reagere.

Webbing, læder eller flettet reb: materialet mærkes i hånden

Webbing er et fladt, vævet bånd, typisk af nylon eller polyester, og det er det, de fleste liner og seler er lavet af. Det er stærkt i forhold til vægten, tørrer hurtigt og tåler mudder og saltvand. Det flade bånd ruller ikke sammen og er let at gribe fat i, hvis du hurtigt skal have hunden tættere på. Til gengæld kan det skære i håndfladen, hvis hunden pludselig rykker. De billigste modeller kan også blive stive og ru efter en vinter med grus og vejsalt.

Vælger du en hundesnor i webbing, så se på materialet og forarbejdningen. Nylon er lidt blødere og fjedrer mere, men suger mere vand. Polyester strækker sig mindre, tørrer hurtigere og tåler sol bedre. Kanterne skal være glatte og forseglede, så båndet ikke flosser, og syningerne ved håndtag og hage skal være tætte. Webbing med en belægning af gummi eller plast suger hverken vand eller lugt og kan tørres af med en klud. Til gengæld bliver den stivere i frostvejr.

Flettet reb ligger rundt i hånden og føles blødere, når du griber om midten af linen. Det er et godt valg, hvis du ofte korter linen ind med hånden.

Læder vejer mere og skal have lidt læderfedt en gang imellem. Til gengæld bliver det blødere med tiden og fnuller ikke op af slid. Webbing med indvævede gummistriber er værd at overveje, hvis I ofte går i regnvejr, fordi gummiet giver et bedre greb med våde hænder.

Hvad du end vælger, skal linen passe til hunden. En bred, kraftig line med tunge beslag er unødvendig og tung til en lille hund, mens en tynd line til en stor, stærk hund både slides hurtigere og er hårdere at holde i.

Karabinhagen svigter før selve linen

Selve båndet holder næsten altid. Det er hagen, der åbner sig ved et uheldigt ryk, eller drejeleddet, der går i stykker efter en vinter med salt. Vælg en hage i metal frem for plast, og tjek jævnligt, at fjederen stadig lukker helt, når du slipper.

Den klassiske hage med fjederbelastet skyder eller udløser er hurtig at betjene og fin til hverdag. En skruekarabin med låsemøtrik kan ikke åbne sig ved et uheld, men den er langsommere at bruge, især med handsker på. Den er derfor mest oplagt til hunde, der er stærke eller gode til at slippe fri. Til små hunde og hvalpe skal du især se på vægten: en tung hage hænger og trækker i halsbåndet hele turen.

Håndtaget er der, hvor du mister kontrollen

En bar nylonstrop kan brænde og skære i hånden ved et pludseligt ryk, og refleksen er at give slip. Polstring eller bare et bredere og blødere håndtag gør en mærkbar forskel, især hvis hunden er stor eller sætter i, når den ser en kat. På små hunde betyder det mindre, men det er stadig rarere at holde i.

Et ekstra håndtag nede ved karabinhagen, ofte kaldet trafikhåndtag, er let at undervurdere. Med det kan du samle hunden helt ind til benet ved et fortovshjørne, i en elevator eller når I møder en cyklist, uden at vikle linen om hånden.

Sele eller halsbånd?

På en hund, der går pænt i line, kan begge dele fungere. Trækker hunden, eller begynder den at hoste og gispe på turen, fordeler en sele trykket over brystet i stedet for på halsen, hvor et hundehalsbånd sidder. Det gælder især små hunde og hunde med kort snude. Har hunden hoste, hvæsende vejrtrækning eller ser ud til at have ondt i nakken, så tal med dyrlægen, før du skifter udstyr.

En sele løser ikke selve trækket, den flytter bare belastningen. Er det trækket, du vil til livs, så start med udstyret på kroppen og se på seler til hunde der trækker, og brug tid på træningen.

Line til hvalpen

Start med en let line i tynd webbing eller blødt reb, gerne på halvanden til to meter, og en lille karabinhage, der ikke tynger hvalpen. Den behøver ikke være dyr: hvalpen vokser fra udstyret, og linen får en del tandmærker undervejs. Tjek den ofte, for et par skarpe hvalpetænder kan gnave båndet tyndt på kort tid.

Hvor skal hunden være i snor?

I byer og bymæssig bebyggelse skal hunden ifølge hundeloven enten føres i snor eller være sammen med en person, der har fuldt herredømme over den. I skov og naturområder skal hunden være i snor uden for de afmærkede hundeskove. På strandene gælder snorpligt fra 1. april til 30. september. Kommuner og lodsejere kan have deres egne regler, så hold øje med skiltningen der, hvor I går.

Vikl aldrig linen om håndleddet

Den vane giver flest skader. Et ryk fra en hund, når linen er viklet om håndled eller fingre, kan give forstuvninger og i værste fald brud, og du kan ikke slippe, hvis situationen kræver det. Hold i håndtaget, og saml den overskydende længde i løse bugter i samme hånd.

• Hold linen i den hånd, hunden ikke går ved. Så kan du regulere med den frie hånd.
• Saml overskudslængde i bugter og ikke i omviklinger.
• Lad linen hænge lidt slapt som udgangspunkt, så et ryk ikke overrasker jer begge.
• Skift hånd bevidst i stedet for at lade hunden vikle sig rundt om dig.
• Tjek de sidste 20 cm foran hagen. Det er dér, tænder og asfalt slider mest.

Håndfri line til løb, cykel og barnevogn

En håndfri line sidder i et bælte om hoften og har som regel et elastisk stykke, der tager det værste ryk. Den fungerer godt, hvis hunden allerede går pænt, men den er ikke et middel til at få styr på en hund, der trækker.

Vær opmærksom på, at et hoftebælte flytter hundens kraft over i din balance. På glat underlag eller i mørke er det en god idé at have en line, du hurtigt kan slippe, og refleks & lys til hund på både dig og hunden.

Koblingsline og andet tilbehør

En koblingsline lader dig gå med to hunde i én hånd. Den er praktisk, hvis hundene er nogenlunde lige store og går i samme tempo. Er de ikke det, får du to hunde, der trækker skævt i hinanden, og så er to separate liner ofte roligere.

Stødabsorbere, karabinsplittere og linekroge til bæltet løser hver sit lille problem. Køb dem, når problemet opstår, og ikke før. Det, der til gengæld sidder på de flestes line, er en holder til hundeposer, fordi den frigør en hånd.

Vask, tørring og hvornår linen skal kasseres

Webbing og reb kan vaskes i hånden i lunkent vand med lidt sæbe og hænges til tørre. Undgå radiator og anden kraftig varme, som kan gøre syntetiske materialer stive. Læder skal tørres af og have lidt læderfedt, men må aldrig lægges i blød. Metaldele har godt af at blive skyllet efter en tur langs stranden.

Kassér linen, når båndet er flosset på tværs, når syningerne ved håndtag eller hage er begyndt at gå op, eller når hagen ikke længere lukker helt af sig selv. En ny line er billig sammenlignet med en hund, der slipper løs ved en vej.