Hvor længe skal en hund have hvalpefoder?

En hund skal have hvalpefoder, indtil den er stort set udvokset, og hvornår det sker, afhænger først og fremmest af, hvor stor den bliver som voksen. Som tommelfingerregel kan små racer skifte til voksenfoder ved cirka 9-12 måneder og mellemstore racer omkring 12 måneder. Store racer skifter ved cirka 12-18 måneder, og kæmperacer først ved cirka 18-24 måneder. Det er altså ikke fødselsdagen, der bestemmer tidspunktet. Det gør hundens vækst.

Spørger du dig selv, hvornår din hvalp må få voksenfoder, er svaret: når den er inden for skifteintervallet for sin størrelse, og vægtkurven er begyndt at flade ud. Skifter du et par uger for sent, gør det sjældent noget, så længe portionen passer, og hunden holder en slank figur. Får den hvalpefoder i mange måneder efter, at den er udvokset, får den mere energi, end den har brug for, og så kommer kiloene let.

Tommelfingerregler efter forventet voksenvægt

Intervallerne herunder er dem, som både dyrlægeklinikker, foderproducenter og danske fagsider typisk lander på. Grænserne mellem størrelserne varierer lidt fra producent til producent, så brug dem som pejlemærker:

• Små racer (under ca. 10 kg som voksen): skift ved cirka 9-12 måneder. De mindste toyracer kan være udvokset endnu tidligere.
• Mellemstore racer (ca. 10-25 kg): skift omkring 12 måneder.
• Store racer (ca. 25-45 kg): skift ved cirka 12-18 måneder.
• Kæmperacer (over ca. 45 kg): skift ved cirka 18-24 måneder.

Det er hundens forventede voksenvægt, der tæller, ikke hvad den vejer i dag. En labradorhvalp på 12 kilo er stadig en stor race. Har du en blanding, kan du tage udgangspunkt i forældrenes størrelse. Kender du dem ikke, kan dyrlægen hjælpe dig med et bud. Indtil da skal hvalpen have et komplet hvalpefoder, der passer til dens størrelse.

Hvorfor er det væksten og ikke alderen, der afgør det?

Hvalpefoder er sammensat til vækst. Efter de amerikanske AAFCO-profiler skal det indeholde mere protein, fedt, calcium og fosfor end foder til voksne hunde, fordi hvalpen bygger muskler og skelet op. Den europæiske brancheorganisation FEDIAF skelner i sine ernæringsretningslinjer desuden mellem tidlig vækst (under 14 uger) og sen vækst, fordi behovet ændrer sig undervejs.

Hvor udvokset hunden skal være, før den kan skifte, angives forskelligt. Nogle danske kilder siger omkring 90 procent af voksenstørrelsen, mens andre amerikanske dyrlægekilder nævner omkring 80 procent. I praksis betyder det det samme: Når vægtkurven flader ud, og hunden ikke længere vokser i højden, er den klar.

Store racer: skift ikke for tidligt, og pas på med energien

Hvalpe af store racer og kæmperacer vokser i længere tid, og deres skelet er mere følsomt over for for meget calcium og energi end små hundes. Det amerikanske National Research Council konkluderer, at for meget calcium i foderet kan give klinisk synlige knogleforandringer hos voksende hunde, men at effekten ser ud til at være begrænset til hvalpe af store racer.

Forskningen peger på tre ting, der øger risikoen for udviklingsbetingede knogle- og ledsygdomme som osteochondrose:

• For meget energi: fri adgang til foder eller overfodring med energitæt foder, som giver for hurtig vækst.
• For meget calcium: I forsøg udviklede grand danois-hvalpe ledforandringer, både når de fik et foder med meget energi og mineraler efter behag, og når kun calciumindholdet var højt.
• Arv: Generne spiller med, og dem kan du ikke fodre dig ud af.

Mange tror, at man bremser væksten ved at skifte en stor hvalp tidligt til voksenfoder. Det er ikke nogen god løsning. Voksenfoder er ikke lavet til vækst, og i AAFCO-profilerne må voksenfoder indeholde mere calcium end foder, der er godkendt til vækst hos store racer. Et tidligt skift kan altså give hvalpen mere calcium, ikke mindre. Det, der virker, er et hvalpefoder beregnet til store racer, afmålte portioner og en slank hvalp.

Af samme grund skal du ikke give calcium oven i et komplet hvalpefoder. Overvejer du kosttilskud til hund i vækstperioden, så tal med dyrlægen først.

Tegn på at hunden er klar til voksenfoder

Alder er kun det ene pejlemærke. Kig også efter disse tegn:

• Hunden er inden for det typiske skifteinterval for sin størrelse.
• Vægten står nogenlunde stille over flere vejninger med et par ugers mellemrum.
• Den vokser ikke længere i højden.
• Kroppen har fået en tydelig talje set ovenfra, og hvalpemaven er væk.
• Den spiser mindre af hvalpefoderet end før, eller den begynder at lægge fedt på af den samme portion.

Vej gerne hunden jævnligt og skriv tallene ned. Det er den nemmeste måde at se, hvornår kurven flader ud.

Sådan skifter du til voksenfoder

Skift gradvist over cirka en uge til ti dage, så maven kan vænne sig til det nye foder. Et enkelt skema kunne se sådan ud:

1. Dag 1-3: 75 procent hvalpefoder og 25 procent voksenfoder.
2. Dag 4-6: halvt af hver.
3. Dag 7-9: 25 procent hvalpefoder og 75 procent voksenfoder.
4. Dag 10: kun voksenfoder.

Får hunden løs mave, kaster op eller mister appetitten, så gå et trin tilbage og sæt tempoet ned. Er det ikke normaliseret inden for et døgn, bør du ringe til dyrlægen. Har din hund generelt en følsom mave, kan du læse mere om probiotika og mavesundhed.

Husk, at det nye foder har et andet energiindhold. Brug fodervejledningen på dit voksenfoder til hund ud fra hundens ideelle vægt, og justér efter, hvordan kroppen udvikler sig de næste uger. De fleste voksne hunde får to måltider om dagen.

Hvor meget skal en hvalp spise?

Den rigtige mængde afhænger af foderets energiindhold, hvalpens alder og dens forventede voksenvægt. Derfor kan ingen give ét tal, der passer til alle. Sådan gør du i praksis:

• Start med fodervejledningen på posen og find rækken, der passer til både alder og forventet voksenvægt.
• Vej foderet i gram. Et målebæger er mindre præcist end en køkkenvægt, og i vækstperioden tæller hver portion.
• Fodr efter kroppen, ikke efter skålen. Du skal kunne mærke ribbenene under et tyndt lag uden at trykke. Kan du ikke det, er portionen for stor.
• Giv ikke fri adgang, især ikke til store racer, hvor overfodring er en kendt risikofaktor for knogleproblemer.
• Træk godbidderne fra dagens ration. Træner du meget med godbidder til hvalpe, skal skålen have mindre.

Hvalpe har små maver, så dagens mængde fordeles på flere måltider. Hvalpe på 6-12 uger får typisk fire måltider. Små hvalpe kan fodres cirka tre gange dagligt, indtil de er 4 måneder, mens større hvalpe kan fortsætte med tre måltider, til de er omkring 6 måneder. Derefter passer to måltider de fleste.

Giv måltiderne på faste tidspunkter. Hvalpen finder hurtigere en rytme, og det bliver lettere at forudse, hvornår den skal ud. Læg det sidste måltid nogle timer før sengetid, så den kan nå at komme ud inden natten. Lad gerne især store hvalpe hvile lidt efter maden i stedet for at lege vildt eller løbe lange ture lige efter.

“All life stages”: kan hunden få det samme foder hele livet?

Nogle foderserier er mærket til alle livsstadier. Det betyder, at foderet opfylder kravene til både vækst og voksenliv, og det kan være en fin løsning. Der er dog to forbehold.

Det første gælder store racer. På foder, der følger AAFCO-profilerne, skal det fremgå, om foderet også dækker vækst hos hunde, der som voksne vejer omkring 32 kg eller mere, eller om de netop er undtaget. Står der ikke noget tydeligt, så spørg producenten, før du giver det til en hvalp, der bliver stor.

Det andet forbehold er mængden. Selvom foderet er det samme, ændrer behovet sig. Når hunden er udvokset, skal portionen som regel ned.

Kastration og sterilisation ændrer energibehovet

Når en hund bliver kastreret eller steriliseret, sænkes stofskiftet, og energibehovet ændrer sig. Kastrerede hunde har en markant større risiko for at blive overvægtige end ukastrerede, i nogle undersøgelser omkring dobbelt så stor. Det skyldes formentlig, at de bevæger sig mindre og ændrer spiseadfærd, så den gamle portion giver et kalorieoverskud.

Bliver hvalpen kastreret, før den er udvokset, har den stadig brug for næringsstoffer til vækst. Løsningen er derfor ikke nødvendigvis at skifte til voksenfoder med det samme. Nogle producenter har hvalpefoder til kastrerede og steriliserede hvalpe, og ellers kan du justere portionen ned efter kroppen. Vej hunden i ugerne efter indgrebet, og tal med dyrlægen om den rette plan.

Hvornår skal du spørge dyrlægen?

Tommelfingerreglerne dækker de fleste hunde, men kontakt dyrlægen, hvis:

• du ikke ved, hvor stor din hund bliver, fx fordi det er en blanding med ukendte forældre
• du har en kæmperace og er i tvivl om tidspunktet for skiftet
• hvalpen vokser meget hurtigt, bliver tyk eller taber sig
• en hvalp af stor race halter, får ømme led eller bevæger sig anderledes
• maven ikke falder til ro inden for et døgn under foderskiftet
• hvalpen bliver kastreret eller steriliseret, før den er udvokset
• du vil fodre med hjemmelavet foder eller råfoder i vækstperioden, hvor calcium og fosfor skal passe til en hund i vækst

Dyrlægen kan følge vækstkurven ved de faste besøg og vurdere, om din hund er klar til voksenfoder, eller om den har brug for lidt mere tid på hvalpefoderet.